Fotojura – Hvad må jeg, og hvad må jeg ikke

Retten i Herning af Jørgen D. Vestergaard

 

Der findes love og regler for næsten alt, også for hvad du må fotografere, og hvad du må offentliggøre. Og det kan have temmelig alvorlige konsekvenser, hvis du overtræder lovgivningen – Faktisk er der op til 6 måneders fængselsstraf for ulovlige billeder!

Vi prøver at guide dig igennem de vigtigste regler, så du trygt kan udøve din hobby. Men vær bare advaret, det er temmelig kompliceret at være fotograf. Vi giver absolut ingen juridisk garanti for rigtigheden eller fuldstændigheden af nedenstående, men prøver at finde forskellige kilder til informationerne.

Vi kommer kun ind på dansk lovgivning.

For at svare på overskriftens spørgsmål er det nødvendigt at dele den fotorelaterede proces op i tre hovedområder hvoraf det sidste igen opdeles i fire områder, hvoraf …

Hovedområder

  1. Hvor må du lave billeder
  2. Hvad må du lave billeder af
  3. Hvad må du offentliggøre

Opdelingen er vigtig, for det kan sagtens være, at du lovligt må lave et billede, men at du ikke må offentliggøre det.

 

1 Hvor må du lave billeder

Du må som udgangspunkt lave billeder på alle frit tilgængelige områder, altså offentlige steder hvor du frit kan komme og uden at skulle betale.

Du må også ofte lave billeder på områder, hvor du opholder dig retmæssigt, også selv om du skulle betale for adgang, ex til en koncert eller i en zoologisk have.

Der kan være begrænsninger i retten til at lave billeder på både frit tilgængelige områder og på ikke frit tilgængelige steder, ex retsbygninger, foran retsbygninger, kirker, fabrikker, havne, private hjem osv. Sådanne lokale begrænsninger skal overholdes. Får du særskilt lov til at lave billeder af den, som har råderetten over området, må du naturligvis gøre det, men efterfølgende offentliggørelse kan stadig kræve tilladelse fra personerne på billederne.

Vil du lave billeder på et ikke frit tilgængeligt område, er du nød til at indhente tilladelse/samtykke fra den som har råderetten over retten over området.

Du må ikke befinde dig på et frit tilgængeligt område og lave billeder af personer inde på et ikke frit område. Reglerne gælder således for hvor motivet befinder sig, og ikke hvor kameraet er.

 

Straffeloven § 264 a

Den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.

Hvad du må offentliggøre, kan du læse nedenunder.

 

2 Hvad må du lave billeder af

Hvis du opholder dig på et sted på lovlig vis, må du som udgangspunkt lave billeder af alt (på det frit tilgængelige sted), også personer og områder, men der kan være lokale regler med begrænsninger.

Selv om du lovligt må lave et billede, er det langt fra sikkert, at du må offentliggøre det.

Læs videre nedenunder.

 

3 Hvad må du offentliggøre

Nu bliver det for alvor kompliceret.

Offentliggørelse af billeder kan falde under en af fire lovgivninger

  1. Straffeloven
  2. Persondataloven
  3. Ophavsretsloven
  4. Markedsføringsloven

 

Straffeloven

Uanset om du lovligt laver et billede kan offentliggørelse af billedet være strafbart med fængsel.

Hvis billedet viser noget fra en persons private forhold, og som kan virke stødende eller udstillende for personen, må billedet ikke offentliggøres. Du må have det til personligt brug, men det må ikke videregives.

Der findes ikke en mere præcis lovmæssig definition, men der er faldet domme over fotografer, som ex. har offentliggjort billeder af nøgne personer på stranden. Det kunne også være to personer, som kysser hinanden på en festival eller en beruset person, som kommer ud fra et værtshus.

Konklusionen er, at du ikke må offentliggøre noget “der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.” En målestok kan være, hvordan du selv eller din familie ville reagere på offentliggørelse af en bestemt situation. Er du i tvivl om et bestemt billede så lad være med at offentliggøre det.

 

Straffeloven § 264 d

Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.

 

Persondataloven

Elektroniske billeder af genkendelige personer hører under persondataloven med Datatilsynet som myndighed.

Der skelnes mellem to typer billeder

  1. Portrætbilleder
  2. Situationsbilleder

 

Portrætbilleder defineres ved, at formålet med billedet er at afbilde en eller flere bestemte personer. Antallet af personer er uvæsentligt da også et klassebillede betragtes som portrætbillede. Portrætbilleder må kun offentliggøres med samtykke fra personen/personerne på billedet, eller disses værge, hvis der er tale om mindreårige børn.

Hvis du ved, at personer på et billede ikke vil have, at det offentliggøres, må du ikke gøre det. Hvis billedet allerede er offentliggjort, og du efterfølgende får indvendinger mod det, bør du fjerne billedet.

Situationsbilleder defineres ved, at formålet med billedet er at vise en aktivitet eller situation, som ex. en koncert eller besøgende i en zoologisk have. Situationsbilleder må som udgangspunkt gerne offentliggøres uden samtykke forudsat at de er harmløse – også selvom personer kan genkendes.

 

Ophavsretsloven

 

Ophavsretsloven § 2

Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik.

Ophavsret = Copyright

Det er som udgangspunkt dig som fotograf, og kun dig, der bestemmer over dine billeder. Andre må ikke kopiere eller ændre dine billeder uden aftale med dig. Der skelnes dog mellem personlig brug og offentliggørelse samt mellem fotografiske værker og fotografiske billeder.

Fotografiske værker har originalitet og er et resultat af en personlig og skabende indsats, for eksempelvis gengivet i et kreativt billede hvor ex. lyssætning er lavet for at opnå en bestemt effekt eller stemning. Disse er beskyttede i 70 år efter ophavsmandens død.

Fotografiske billeder behøver ingen originalitet eller skabende indsats og er beskyttede i 50 år efter billedet blev lavet.

Selv om du har ophavsret på alle dine billeder, må du jvf. straffeloven og persondataloven (som beskrevet ovenfor) ikke offentliggøre personlige oplysninger om andre. Selv om du bliver hyret til at lave ex. portrætbilleder eller billeder til en fest, må du ikke offentliggøre billederne uden samtykke.

Ligeledes må du ikke offentliggøre dine egne billeder hvis disse er baseret på andres værker, ex kunstværker eller bøger.

Ophavsretten i Danmark gælder uden speciel registrering eller information, og det er brugeren af et billede, som skal sikre sig, at det må offentliggøres.

Gælder reglerne også for billeder på internettet? Ja, der er ikke specielle regler for ex Facebook eller Twitter – Reglerne gælder for alle billeder.

 

Markedsføringsloven

 

Markedsføringsloven § 1

Erhvervsdrivende omfattet af denne lov skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser.

Hvilken betydning har det, i forhold til det at tage billeder? Hvis man tager et billede af en person, og man derefter vælger at benytte sig af billedet i erhvervsmæssig sammenhæng skal man have vedkommendes samtykke. Hvis man ikke har det, er der tale om en tilsidesættelse af god markedsføringsskik.

Hvis du ved eller tror, at et billede kan blive brugt erhvervsmæssigt, skal du sikre dig samtykke fra alle genkendelige personer på billedet.

 

Afslutning

Har vi etiske regler for fotografer? Absolut.

Vi bør opføre os anstændigt som fotografer og respektere personers ønsker om ikke at blive fotograferede, og i lige så høj grad have respekt omkring offentliggørelse af billeder med genkendelige personer.

 

Det skal igen understreges, at fotojura er et meget stort og komplekst område, og denne artikel er bestemt ikke udtømmende.

 

Links til andre gode sider om emnet

Datatilsynet (https://www.datatilsynet.dk/borger/sociale-netvaerk/det-maa-du-godt-offentliggoere/)

Kulturministeriet (https://kum.dk/kulturpolitik/ophavsret/billedkunst-og-fotografier/)

Studenterrådet, retshjælp (https://sr.au.dk/privatfotografering-hvad-maa-du-og-hvad-maa-du-ikke/)

Fotomalia http://www.fotomalia.dk/t-dag-hvad-siger-juristen-karina-j/

Ringsted Fotoklub (http://www.ringsted-fotoklub.dk/Fotoklubben/Downloads/Straffelovens_264.pdf)

DGI (https://www.dgi.dk/foreningsledelse/foreningsudvikling/kommunikation/artikler/billede-og-video-paa-nettet-hvad-siger-loven)

 

Del artiklen