Besøg hos Løvstad Foto

Martin Seest

 

Tak til Løvstad Foto/Photocare, Herning, som velvilligt åbnede dørene for Kibæk Fotoklub og gav en rigtig hyggelig og informativ klubaften til de fremmødte.

Aftenen var godt planlagt med to stop som tilsammen viste butikkens hovedområder: 1) Butik med salg af alt i kameraer, fototilbehør og droner samt 2) Portrætfotografering i og uden for studio.

Jens viser spændende grej

I butikken fortalte Jens om droner (og om det at miste sin drone) og viste frem og svarede beredvilligt på alle spørgsmål om alt muligt udstyrsrelateret. Eksempelvis fører butikken alle spejlreflekskameraer og tilhørende objektiver fra både Canon og Nikon, og hvordan er det lige man mikrojusterer fokus på et Canon kamera. Der var da også flere ideer til mulige emner til fremtidige klubaftener.

I studiet viste Bjarne frem af alt grejet i maskinrummet. Storformatprintere, masser af billeder og ikke mindst alt udstyr, som hører til i et velforsynet studio. Men det stoppede ikke her. Der var simpelthen indlagt et lynkursus i portrætfotografering hvor der blev fortalt og demonstreret om belysning af model og baggrund samt posering af model.

Det gav bestemt inspiration til fremtidige klubaktiviteter.

Tak til Løvstad Foto/Photocare for en god aften og tak til modellerne for frivilligt at stille sig foran kameraet.

Ellen Veng

 

Del artiklen