Besøg et landbrug

Landbrug af Inga Nielsen

 

Fotoklubben tog på landet.

Tak til Charlotte og Søren hos Silstrup Slagtekalve for at åbne dørene til denne klubaften, hvor vi fik mulighed for at se hele bedriften i både stald, mark og værksted.

Landbrug af Jørgen D. Vestergaard

I marken var den store traktor kørt frem, og Søren agerede model og traktorfører, og gjorde i det hele taget alt hvad vi bad ham om. Vi startede i marken, mens der stadig var lidt lys, som dog svandt meget hurtigt hvilket betød, at der blev brug for de høje ISO-værdier. Der blev eksperimenteret med baggrund, lukkertid, vinkel og objektiver, så tiden i marken gik forrygende hurtigt. I stalden stod kalvene klar til at blive fotograferet alt imens gårdhunden fulgte nysgerrigt med og i værkstedet kom der gang i svejseapparat og vinkelsliber, som begge laver nogle spektakulære gnister.

Kaffe, te og nybagte boller tilsat livlig snak sluttede en herlig klubaften.

Søren og Charlotte driver gården med slagtekalve som afsættes gennem Dansk Kalv, hvilket betyder øget dyrevelfærd for kalvene i form af meget mere plads end normalt til dyrene og masser af strøelse gennem hele kalvenes liv. Kalvenes foder dyrkes på gårdens marker. Dejligt for en bybo at se, at dyrene har det godt.

Landbrug af Ellen Veng

 

Se mere om Silstrup Slagtekalve her (facebook link) og se nogle af billederne herunder.

Del artiklen