Klassisk indendørs portrætfoto

with Ingen kommentarer
Amanda af Carsten Nielsen

 

En genre inden for fotografi som aldrig går af mode er det klassiske portrætfoto. Det er både svært og spændende at hjælpe modellen ud over billedkanten, men når det sker, er det helt fantastisk.

Aktivitetskalenderen viste klassisk indendørs portrætfoto, og der blev virkeligt skabt nogle flotte portrætter denne aften.

Amanda af Jørgen Jørgensen

Kim, som stod for aftenen, havde forberedt programmet ved på forhånd at stille en reflektor og en softboks med studielampe op i klassisk formation. Studielampen kunne styres via en trigges, som gik på skift mellem deltagerne. Det virker klart bedst, hvis kun en fotograf ad gangen laver billeder. Dels styres triggeren kun af et kamera og dels ved modellen hvor opmærksomheden skal rettes, og hvem der dirigerer opstillingerne og udtrykkene.

Amanda (som også var med, da vi var i Skovsnogen. Se billederne her) var igen klar som supermodel og også flere af medlemmerne var på skift foran kameraerne.

Sæt igang

Hvis du er i tvivl om hvordan du kommer igang med lys og kamera, er her et bud på din startopstilling, som vil give dig gode billeder. Derfra kan du udfordre, ændre og justere alt det du har lyst.

Kamera

Klassisk portræt er let hvad angår dine kameraindstillinger. Indstil dit kamera på følgende, og glem alt om at ændre dem (mens du laver klassisk portræt)

  • Blænde 8
  • Lukkertid 1/125
  • ISO 100

Blænde 8 sikrer dig (som regel) tilstrækkelig dybdeskarphed til at hele din model står skarp. Du vil som udgangspunkt undgå at næsen er skarp mens ørene er uskarpe. Hvis du ønsker din baggrund mere eller mindre mørk korrigerer du på lukkertiden. Langsommere lukkertid giver en lysere baggrund og vice versa. Lysglimtet fra din flash/studiolampe er meget kort, så du ændrer (stort set) ikke lyset på modellen ved at ændre lukkertid.

Du kan bruge mange forskellige objektiver, så du har (næsten) helt sikkert et du kan bruge. Der er en generel opfattelse af, at du ikke bør bruge vidvinkel, da det let giver modellen nogle sjove proportioner i billedet. 85mm og 100mm er meget populære portrætobjektiver. Det samme er 70-200mm zoom. Jo længere zoom du bruger, des længere skal du væk fra modellen, hvilket nogle gange er godt, mens du andre gange gerne vil være tættere på.

Som altid er der ikke regler, men kun forslag, og der findes mange, mange fantastiske portrætter, som er lavet med andre indstillinger og objektiver end det, som er nævnt ovenfor.

Lys

Lysmåler, Sekonic L-308X

Du skal bruge 1 lyskilde og en stor softboks eller stor paraply. Jo større og jo tættere på lyskilden er, des blødere lys falder der på modellen. Især til kvinder vil du gerne have blødt lys. Du placerer lyskilden ca 45 grader i forhold til modellen og kameraet, og lidt hævet så lyset falder skråt nedad. Stil den så tæt på modellen som muligt, men stadig med plads til at modellen kan røre sig uden at vælte lyset.

Du kan sagtens bruge en speedlight, som du måske allerede har, eller en studioflash eller LED lampe. En paraply kan du købe for under 150,- plus holder og stativ.

Hvis du har en lysmåler er det let at indstille lysstyrken.

Mens du aktiverer flashen (ved at bruge triggeren eller dit kamera) holder du lysmåleren under hagen på modellen, mens du peger den hvide “kuppel” hen mod lyskilden. På den måde sikrer du korrekt belysning på din model.

Du indstiller simpelthen lysmåleren til dine kameraindstillinger for blænde og ISO hvorefter du aktiverer flashen. Du kan nu aflæse lysstyrken på din lysmåler som et blænde-tal. Hvis den skriver ex. 5.6 skal du skrue op for lysstyrken på din lyskilde, og hvis måleren viser ex. 20 skal du skrue ned for styrken. Bliv ved indtil du rammer blænde 8 (ved ISO 100 og lukkertid 1/125s).

Hvis du ikke har en lysmåler, må du bruge skærmen bag på dit kamera til at vurdere om lyset er godt. Det kan sagtens lade sig gøre.

Når du har en lyskilde i en vinkel i forhold til kameraet får du skygger. Skygger er ikke en dårlig ting, og de er med til at forme din model. Hvis der ikke er skygger på et ansigt, risikerer du at billedet ser fladt og kedeligt ud.

Men. Ofte vil du gerne have skygger, men måske ikke helt så mørke, som de bliver med kun en lyskilde. Du kan bløde skyggerne op på en meget enkel og billig måde ved at bruge en reflektor. Reflektoren placerer du modsat lyskilden, således at reflektoren reflekterer lys tilbage i skyggerne. Jo tættere på modellen jo mere lys reflekteres og jo blødere bliver skyggerne. Helt enkelt.

 

Studielys i softboks ses til højre og en rund reflektor ses til venstre for modellen. Klassisk portræt klubaften af Jørgen D. Vestergaard

 

Hvidbalance

Konstant lys. Jørgen af Inga Nielsen

Denne aften fik vi aldrig gang i gråkortet, men hvis du vil have en korrekt farvetemperatur som udgangspunkt, kan du let bruge et gråkort. Så ved du at hvid er hvid, og du behøver ikke gætte til dine farvetemperatur senere i billedredigeringen.

Alternativ opstilling

I rummet ved siden af var der lavet en alternativ opstilling. Her var det ikke flash og softboks, men derimod en blanding af gamle arkitektlamper samt en LED lampe, som udgjorde lyskilderne. Dem som prøvede kræfter med denne opstilling fandt hurtigt ud af, at der kommer meget mindre lys fra arkitektlamper og/eller LED i forhold til studioflashen.

Disse lyskilder giver konstant lys, i modsætning til flash, som giver et kort men kraftigt glimt. Det betyder at du nu kan bruge lukkertiden til at få mere lys på modellen.

For at opnå korrekt belysning kan du være nød til både at bruge en langsommere lukkertid og bruge en højere ISO. Det afhænger fuldstændigt af styrken på dine lamper.

Nu til det svære

Hvordan skal modellen stå og hvordan skal udtrykket være? En professionel model gør det helt automatisk, men hvad nu hvis du ikke laver billeder af en professionel?

Rigtig mange finder det svært at se hvordan modellen skal stå eller hvordan en stilling kan laves om, så den bliver bedre eller varieret. Endnu flere syntes det er grænseoverskridende at skulle dirigere modellen til at stå, som man gerne vil.

På denne klubaften var der enighed om, at det er svært. Men hvad gør det, når vi hygger os med at øve os og prøve os frem.

Heldigvis er Amanda et naturtalent, som helt automatisk og meget naturligt fandt den ene smukke position efter den anden. Så er det pludselig let at være fotograf.

Vi kommer helt sikkert til at diskutere og øve os igen med hvordan man instruerer modeller.

Selv om vi alle er amatører, syntes vi selv resultaterne er ret gode. Alle blev udfordret og fik øvet sig i både det tekniske og i det at instruere.

Hvad mere kan man ønske sig på en helt almindelig onsdag aften i fotoklubben?

Amanda af Eigil Lundsgaard

 

Se de mange gode portrætter herunder