En aften med Photoshop Elements

Johannes Tarp underviser i Photoshop Elements af Jørgen D. Vestergaard

En klubaften i februar var emnet billedbehandling med programmet Adobe Photoshop Elements.

Hvis ikke du allerede har styr på din billedbehandling, så er det på tide at komme i gang, for alle billeder skal behandles i et eller andet omfang.

Kompetent underviser

Vi havde allieret os med Johanns Tarp fra Hvide Sande, som er mangeårig lærer, fotograf og bruger af Photoshop Elements. Det er et ganske glimrende program, som kan alt det, du kan komme i tanke om at gøre ved dine billeder og koster ca. 450,- til 750,- i engangsudgift afhængig af hvor du køber det. Johannes bruger Elements til alt hans arbejde med billeder og han er en meget kompetent underviser, til gavn for alle de 15 deltagere. Han er også med i Ringkøbing Fotoklub, som naturligvis var inviteret til at deltage denne aften.

Undervisningen tog udgangspunkt i at hjælpe en helt ny bruger af programmet igang med grundlæggende billedbehandling og optimering.

Aftenens første råd: “Start med at spørge dig selv, hvad du vil opnå med billedet”. Hvis du gør det, før du går i gang, er det meget mere overskueligt, og du kan søge efter de helt præcise funktioner, du skal bruge.

De vigtigste funktioner

Når du går i gang med at forbedre dine billeder, vil du sikkert opleve, at du ofte vender tilbage til de samme grundlæggende funktioner. I løbet af aftenen brugte vi især følgende funktioner:

  • Levels (ændrer lyse og mørke områder)
  • Straightening (retter horisonten med to klik)
  • Spot healing brush (bruges til at fjerne uønskede elementer)
  • Clone stamp tool (bruges ofte til at fjerne uønskede elementer, men kan også bruges til at tilføje/kopiere)
  • Crop (beskær billedet, så hovedmotivet står mere fremtrædende)

Elements fåes desværre ikke på dansk, så funktionerne står på engelsk.

Hvis du får brug for at finde ud af, hvordan bestemte funktioner virker, eller hvordan du opnår en bestemt effekt, er der stor hjælp at hente på internettet. Du kan eksempelvis søge på YouTube.com efter funktionen, og du vil lynhurtigt finde videoer, som viser dig hvordan du kommer videre.

Husk at gode billeder altid kan gøres bedre, så det er bare at komme i gang. Dine billeder fortjener det.

Husk at gode billeder altid kan gøres bedre

Lav flotte bøger

Johannes sluttede aftenen med at vise, hvad hans billeder også bliver brugt til – Flotte fotobøger. Vi så blandt andet en stor bog fra Kenya, og de i forvejen flotte billeder af giraffer og elefanter fremstår endnu bedre, når de præsenteres i en stor, flot bog.

Prøv det, opfordrede Johannes.

Johannes Tarp underviser i Photoshop Elements af Jørgen D. Vestergaard

Del artiklen