Spis brød til; Masser af bagerbrød

Bagerbrød af Jørgen D. Vestergaard
Bagerbrød af Inga Nielsen

Under besøget hos Kibæk Bageri i forbindelse med Ugepostens billed-artikel “Døgnet rundt”, faldt vi i snak med bagermester Kent. Det var udløberen af den snak, som førte os til denne dag med foto af bagerbrød på programmet. Kibæk Bageri leverede masser af brød, og vi var fem fotografer klar til at hjælpe og inspirere hinanden.

Det er tilbehøret, som gør det

Ud over brød af forskellig slags fra Kibæk Bageri havde Peder sørget for masser af tilbehør til at give billederne lige det lille ekstra i form af tilbehør med farve og tekstur. En rød peber, grønne oliven eller nogle skiver røget skinke sætter en god ramme for et billede med mad.

Vi arbejde ved tre stationer, alle med lys af forskellig slags, og det store tag-selv-bord af brød.

Ikke rigtigt eller forkert

Der er mange tilgange til at fotografere mad; Skal du vise hele scenen, inspireret at stilleben konceptet, eller skal du vise detaljer og kun antyde omgivelser? Vil du bruge sollys, LED eller blitz, eller en kombination? Der er ikke rigtige eller forkerte svar, og der blev eksperimenteret til den sene eftermiddag med alle kombinationer af mad og farver, samt naturligvis lys, blænder og lukkertider.

Det var en rigtig nørde-dag med masser af fotosnak og ditto hygge.

Del artiklen