Lyset i Assing Kirke

Assing Kirke af Jørgen Jørgensen

I Kibæk Fotoklub elsker vi at lege med lys, og det bliver endnu bedre, når vi er på et spændende sted med en spændende person, som har en spændende historie at fortælle.

Ovenstående er faktisk en meget præcis beskrivelse af denne klubaften i september, hvor vi havde sat sognepræst Klaus stævne i Assing Kirke. Og vi gav den gas med alle fototekniske virkemidler.

Fortæl en historie

For at kunne fortælle en relevant historie med billeder, er det nødvendigt at kende det sted man er og hvem, man er sammen med – Hvad gør dette sted og denne situation speciel? Klaus havde derfor sagt ja til at starte aftenen med en introduktion til Assing Kirke og dens historie.

Assing kirke har ligget i Assing sogn siden 1100-tallet, og har gennem sine snart 1000 år været med til meget. Fra middelalderen over reformationen i 1536 til jernbanens ankomst i 1881 og til nu at være en velbesøgt folkekirke i det moderne Danmark.

At kirken ikke ligger i Kibæk by, hvor størstedelen af befolkningen i sognet bor, er der en forklaring på. I gamle dage, før jernbanen kom til Kibæk, var befolkningstætheden i sognet størst i Assing omkring kirken og på gårdene rundt om Assing. Gårdene lå, hvor jorden var bedst, så da jernbaneprojektet skulle gå gennem Assing, sagde bønderne “nej”. Banen kunne ligge længere mod nord i Kibæk, hvor den ikke ville være i vejen for bønderne. Før jernbanen kom til Kibæk i 1881, boede der under 100 personer i Kibæk by. Dette ændrede sig hurtigt efter indvielse af jernbanen og stationsbygningen, og allerede 20 år efter var indbyggertallet øget med 2,5x. Dermed var Kibæk vokset større end Assing, og kirken lå nu afsides i forhold til sognets beboere.

Assing Kirke af Peder P. Pedersen

Kirken er udbygget og restaureret af flere omgange. Således blev våbenhuset tilføjet i 1800-tallet mens tårnet med orgelrepos og de bageste bænkerækker blev bygget i 1922, da pladsen i kirken var ved at blive trang. Senest er kirken restaureret i 2013, hvor også et nyt fuldtoneorgel kom til.

Døbefonden formodes at være fra 1100-tallet lige som kor og skib, som er de originale dele af kirken. Altertavlen i renæssancestil er fra 1600-tallet mens altermalerierne og prædikestolen er fra starten af 1700-tallet.

Der er fire flotte, farvestrålende og næsten nye messehagler i Assing Kirke, som hver bliver brugt til forskellige tidspunkter i kirkeåret. 

Klaus kom til sognet for fem år siden som den 36. præst i sognet efter reformationen i 1536. Før reformationen var kirken katolsk, men der findes ikke optegnelser over præsterne i Assing Kirke fra den tid.

Fotoovervejelser og opstilling

Assing Kirke af Jørgen D. Vestergaard

Det helt store lysudstyr var fundet frem for at kunne oplyse rummet og modellen. 

Vi havde sat en ø150 cm softboks på det faste lys, som skulle være hovedlyset på modellen. For at få placeret ham i en helhed, skulle man naturligvis kunne se kor og alter, hvilket var årsagen til, at der blev opsat en ø70 cm softboks på et højt stativ, for at oplyse rummet bag Klaus. 

Lysstyrken fra den lille softboks blev indstillet efter subjektive vurderinger; Skulle rummet være mørkere eller  lysere kunne det justeres direkte på lampen. Her var der ikke en rigtig eller forkert indstilling.

Lysstyrken på hovedlyset blev kontrolleret med en lysmåler, og så var det ellers at skyde løs, mens Klaus poserede, læste, velsignede og så videre, og så videre.

De tekniske startindstillinger var ca: Blænde 5,6, lukkertid 1/125 sekund og ISO 800. De anvendte lamper havde en farvetemperatur på 5600 Kelvin.

Undervejs blev der skiftet mellem de farvestrålende messehagler, forskellige situationer og ritualer for at give variation i billederne, og for at Klaus kunne bruge dem bagefter.

Den helt store fordel ved fast lys er, at alle kan lave billeder samtidigt. Og der blev knipset løs mens vi stod på nakken af hinanden for at fange de gode vinkler og ditto udtryk.

Efter nogen tid og mange billeder senere, ville vi prøve, om vi kunne øge spændingen yderligere ved at tilføje farvefiltre til lyset og tilføje røg.

Et farvefilter blev monteret på en standard reflektor på lyset bag ved modellen, og så blev der eksperimenteret med placering, retning, farve, med og uden røg… Som vi tidligere har konstateret, virker røg rigtig godt, når det belyses bagfra. Sådan kunne vi blive ved, hvis ikke det var fordi aftenkaffen ventede i Alhuset.

Tak til alle deltagerne og til Klaus for en skøn aften i Assing Kirke.

Kilder: Klaus Møberg og assingsogn.dk

Del artiklen

Share on facebook
Share on twitter
Share on email
Share on print