Vi flytter klublokale, men bliver i Alhuset

Alhuset af Jørgen D. Vestergaard

Næste gang du kommer til klubaften, skal du finde vores nye lokale – Solstuen

Som tidligere informeret har fotoklubbens bestyrelse aftalt med Doris i Alhuset, at vi flytter klublokale til Solstuen. Lokalet har været eksproprieret til corona-testcenter, og det er først nu, hvor Falck er rykket ud, at vi endelig kan flytte ind.

Alhuset af Jørgen D. Vestergaard

Solstuen er meget større og lysere end Konferencelokalet, hvor vi har holdt til fra klubbens start, så vi nu får masser af plads, selv ved fuldt fremmøde og nye medlemmer. Samtidig med den gode plads kan vi lave fotoopstillinger i den ene ende af lokalet hvor også vores baggrundssystem bliver monteret. Fuldstændig som tidligere deles husets foreninger om pladsen, og vi skal naturligvis rydde op efter os, når vi har haft klubarrangementer. Lige som vi altid har gjort.

Aftenkaffen fortsætter også som hidtil.

Vi må naturligvis udsmykke væggene med flotte billeder, og mon ikke udsmykning bliver et aktivitetspunkt her i efteråret?

Sådan finder du Solstuen

Solstuen ligger i den modsatte ende af Alhuset, sammenlignet med Konferencelokalet. Når du går ind af hovedindgangen med den automatiske dør, fortsætter du ligeud til enden af gangen, hvor du drejer til højre. Så ligger Solstuen på din venstre hånd.

Del artiklen