Kibæk har fået PIP

Nu er det bevist – Kibæk har fået PIP.

Dus med himlens fugle, MENY Kibæk af Jørgen D. Vestergaard

Som en del af Kulturfest Herning 2022, hvor årets motto var “Dus med himlens fugle”, havde Alhuset og Kibæk Fotoklub sammen med mange af byens forretninger, udsmykket byen med 17 store, dejlige fuglebilleder.

Kibæk Fotoklub leverede naturligvis billederne, som blev printet i stort format hos MENY Kibæk og sat i rammer af Alhuset.

Billederne med alle fuglene blev udstillet rundt om hos byens forretninger. Vi håber kunderne har fået nogle gode oplevelser og måske en snak om ornitologiens forunderlige verden.

De fleste billeder er tilbage i Alhuset, men du kan stadig (primo juli 2022) se billeder enkelte steder i byen, som for eksempel i vinduerne hos Hair by Kimie og Handelsbanken.

Tusind tak til MENY Kibæk for den store hjælp med print af billederne og tak til alle medvirkende forretninger for at være med til at sætte kulør på Kibæk. Og naturligvis stor stak til Alhuset for at komme med denne fremragende idé.

Del artiklen