Over 100 børn indviede “Naturen tæt på” udstilling ved Præstbjerg Naturcenter

"Naturen tæt på" Præstbjerg af Inga Nielsen
"Naturen tæt på" placering i Præstbjerg. Klik på kortet for at se det i stor størrelse.
“Naturen tæt på” placering i Præstbjerg. Klik på kortet for at se det i stor størrelse.

Onsdag den 29. marts 2023 var der indvielse af den udendørs ”Naturen tæt på” vandreudstilling ved Præstbjerg Naturcenter, hvor over 100 børn fra Sørvad og Ørnhøj skoler sørgede for, at udstillingen blev ordentligt indviet. Naturvejledere fra Herning Kommune havde arrangeret et opgaveløb, som gav børnene viden om mange danske dyr, hvoraf mange kunne ses på udstillingens billeder.

Efter opgaveløbet blev der grillet dådyrpølser over bål og alle deltagere, elever såvel som lærer så ud til at have haft en god og lærerig formiddag.

Billederne kan findes af alle gæster i området, hvor de sidder på stien mellem parkeringspladsen og naturcentret. Her bliver de hængende indtil de i starten af maj flyttes til området omkring Svandholm Sø, Sdr. Felding. Før udstillingen kom til Præstbjerg Naturcenter har den siddet i Løvbakke Dyrehave ved Herning. 

Her finder du udstillingen

Du finder de flotte billeder på adressen: Kleinstrupvej 2, 7550 Sørvad. Billederne er placeret på stien fra parkeringspladsen til naturcentret (den lysegrønne streg på kortet).

Du kan også se alle de flotte billeder her hvor du kan klikke på hvert billede og lære mere om det enkelte dyr. Du kan også se billederne nederst på denne side.

Udstillingen vandrer videre

Husk at udstillingen er en vandreudstilling hvilket betyder, at den flytter videre til et nyt, dejligt sted i den danske natur. Medio maj 2023 vandrer udstillingen derfor videre til området omkring Svanholm Sø ved Sdr. Felding.

Del artiklen