August 2025 – Dyr

Hunde af Henrik Hansen

Månedens fotografiske udfordring i august 2025 er “Dyr”. Om det er kæledyr, dyrt fotogrej eller noget helt tredje er op til dig at fortolke, og vi glæder os til at høre om dine tanker bag dine billeder.

Husk at du roligt kan eksperimentere, for der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet, og slet ikke noget, som er forkert.

Læg dine bedste skud (maks 5) på klubbens online billedarkiv, eller send dem med wetransfer.com til billeder@kibaekfotoklub.dk og så ser vi dem til klubaften, hvor du inviteres til at forklare om dine tanker og hvordan, du lavede billederne.

PS: Hvis du har problemer med at komme på billedarkivet så kontakt venligst Jørgen, så vi kan få teknikken til at fungere, for det er en stor hjælp, hvis billederne lægges direkte derind.

De næste måneders udfordringer

For at give dig bedre tid til at udtænke og lave billeder til de månedlige emner, får du allerede nu emnerne til de næste tre måneder, og du må gerne gå i gang allerede nu.

  • September – Stemning
  • Oktober – Blænde
  • November – Former