Du og dine billeder fortjener at blive printet på noget flot papir, så du og andre kan beundre dine dejlige billeder.
For at inspirere og sætte fokus på fysiske billeder, holder vi i en forsøgsperiode PrintCafé én gang i måneden året ud. Helt konkret åbner vi caféen følgende tirsdage i efterår/vinter 2025: 2. september, 14. oktober, 11. november og 9. december.
Ud over print bliver der hygge og naturligvis mulighed for aftenkaffe. Hvis der er interesse, sætter vi en inspirationsvideo på skærmen, så du stadig kan lære en masse, mens dine billeder bliver printet.
Specialpris til PrintCafé
Som om det ikke var nok at lokke med lækre print og hygge blandt ligesindede, så har bestyrelsen besluttet at sænke prisen for print i forbindelse med PrintCafé.
Prisen sættes ned til 2,00 kr/cm for print op til printerens bredde (100cm), og det udregnes som følger:
Hvis både højde og bredde af dit print er under 100 cm betaler du 2,00 kr pr cm af det mindste mål. Eksempel 1: Du vil printe et billede på A2, hvilket er 42,0 cm x 59,4 cm. Da både højde og bredde er under 100 cm betaler du 2,00 x 42,0 =84 kr. Eksempel 2: Du vil printe en plakat på 70 cm x 100 cm og betaler derfor 2,00 x 70 =140 kr.
Hvis største mål af højde eller bredde er større end 100cm, og mindste mål er under 100 cm betaler du 2,00 kr pr cm af det største mål. Eksempel: Du vil printe dit barnebarn i 100 cm x 150 cm: Du betaler 2,00 x 150 =300 kr.
Hvis du ikke har mulighed for at deltage til PrintCafé, men gerne vil have printet til specialpris, skal du klargøre dine billedfiler og lægge dem på fotoklubbens online billedarkiv under Billeder->PrintCafe->Billeder klar til print. Du skal lave filen i den størst mulige opløsning og gemme den i jpg-format.
Når du har lagt billedfilerne som nævnt, skal du betale beløbet til MobileBox 1043FS.
Det er vigtigt at du navngiver hver billedfil med dit navn og den størrelse, du vil have printet i. Eksempel: JørgenV_42,0x59,4.jpg
Når filen er i mappen “Billeder klar til print” og pengene er registreret, vil dine billeder blive printet på næste PrintCafé.
Hvis du ikke kan vente til næste PrintCafé, kan du aftale med Jørgen at få printet, som normalt. Ved print på andre tidspunkter en PrintCafé er prisen 3,50 kr/cm.
PrintCafé og de angivne priser er for medlemmer af Kibæk Fotoklub.
Husk tilmelding
Vi håber du vil sætte pris på PrintCafé og glæder os til at gennemføre når der er minimum én person tilmeldt.
Hvis ingen er tilmeldt den enkelte aften, bliver der ikke printet denne aften.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp
Hvis du har spørgsmål eller teknikken driller med at klargøre dine billeder, er du velkommen til at kontakte Jørgen. Du må også gerne tage din bærbare pc med til PrintCafé hvor du kan få hjælp med klargøring af dine billedfiler.