Mental Talk foregår i Herning fra den 4. til 6. september 2025, og Kibæk Fotoklub er officiel leverandør af billeder fra mange af de mere end 100 aktiviteter. Fotoklubben har hjulpet tidligere år, og vi håber, du har lyst til at hjælpe med billeder!
Mental Talk har brug for vores billeder til reklame og promovering og efterfølgende evaluering.
Formatet for Mental Talk er et folkemøde og masser af kultur for alle, der er berørt eller interesseret i vores mentale sundhed. Derforuden er der konferencer for fagpersoner.
Huset No. 7 og Tinghuspladsen kommer til at sitre af aktiviteter, og det er dermed gode steder at tage kameraet med hen.
Nogle få uddrag fra programmet er:
- Kunstudstilling, alle dage
- Casper Buch koncert, torsdag kl. 16.00
- Praise Ung Gospel koncert, torsdag kl. 16.30
- Anders Gantriis koncert, fredag kl. 13.30
- Mindfullneskoncert med Ensamble MidtVest, fredag kl. 15.00
- Recoverybingo med borgmester Dorthe West lørdag kl. 12.00
- Johnny Haugaard, lørdag kl. 14.00
Du kan se hele programmet her.
Se nogle af billederne fra tidligere år her 2022/2023.
Sådan gør du
- Du vælger selv hvilke arrangementer, du har tid og lyst til at lave billeder fra.
- Start med at hente dit akkrediteringsskilt, som viser, at du er officiel fotograf. Du finder representanter fra Mental Talk i Huset No. 7, op ad trappen til venstre i lokalet Eftersidning. Bare sig, du er fra Kibæk Fotoklub. Programchef Brian er vores kontaktperson.
- Du kan også få et trykt program sammen med dit akkrediteringsskilt.
- Dine sorterede og færdigredigerede billeder lægger du på klubbens online billedarkiv under Billeder -> Klubaktiviteter -> 2025 -> Mental Talk 2025. Lav billederne i JPG i højeste opløsning. Hvis teknikken driller, må du også sende dem med wetransfer.com til billeder@kibaekfotoklub.dk.
- Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jørgen på 21484955.