September er starten på efteråret, og med efteråret skifter naturens farver, farver skaber stemning – Emnet for denne måneds fotografiske udfordring er derfor “Stemning”.
Nogle stikord til en konkret eller abstrakt tolkning, som du kan bruge, hvis du vil.
Konkret: Brug farvevalg, lysretning og billedbeskæring til at skabe en bestemt atmosfære. F.eks. gyldent aftenlys, tåge i skoven eller stearinlys i et mørkt rum.
Abstrakt: En følelse, du vil formidle – melankoli, glæde, spænding, intimitet. Billedet bliver mere “følt” end “set”.
Men hvilken slags stemning du fanger med dit kamera er op til dig. Vi glæder os til at se og høre om dine billeder.
Læg dine bedste skud (maks 5) på klubbens online billedarkiv, eller send dem med wetransfer.com til billeder@kibaekfotoklub.dk og så ser vi dem til klubaften, hvor du inviteres til at forklare om dine tanker og hvordan, du lavede billederne.
PS: Hvis du har problemer med at komme på billedarkivet så kontakt venligst Jørgen, så vi kan få teknikken til at fungere, for det er en stor hjælp, hvis billederne lægges direkte derind.
De næste måneders udfordringer
For at give dig bedre tid til at udtænke og lave billeder til de månedlige emner, får du allerede nu emnerne til de næste tre måneder, og du må gerne gå i gang allerede nu.
- Oktober – Blænde
- November – Former
- December – Lys