Jul hos Skovdal

Jul hos Skovdal af Carsten Nielsen

Denne december-klubaften skulle naturligvis bruges til at komme rigtig i julestemning. Derfor var det oplagt at besøge julebutikken hos Skovdal, hvor Jette og Ivan tog imod os. Medlemmerne i Kibæk Fotoklub fik frie tøjler, og vi måtte være overalt. Det blev udnyttet til at finde nisser, engle og andet juleudsmykning rundt om i det store indendørs og udendørs område.

Samtidigt arbejde Jette og Ivan i værkstedet med fabrikation af flotte dekorationer, så de måtte finde sig i at blive fotograferet igen og igen.

Da det var aften, var naturligt lys begrænset. Det betød enten lange lukkertider eller brug af medbragt lys. Begge muligheder blev afprøvet, og der blev eksperimenteret og leget med opstillinger, udtryk og lys. 

Aftenen sluttede med kaffe og Ivans hjemmelavede vafler i værkstedet – Det var rammen for den ultimative julehygge. Læg dertil den obligatoriske snak om foto og alt muligt andet, og vi fik en perfekt afslutning på en virkelig hyggelig aften i fotoklubben.

Tak for en hyggelig aften

Tusind tak til alle fremmødte og en særlig tak til Jette og Ivan for de enormt hyggelige omgivelser og de lækre vafler.

Husk vores andre klubaktiviteter i december

Husk, at før juleferien starter i Kibæk Fotoklub, har vi printcafé den 9. december og vores  julehygge/-frokost den 17. december.

Del artiklen