Lys i mørket var emnet for en spændende klubaften, hvor der blev leget og eksperimenteret med lys i forskellige farver og fra forskellige lyskilder.
Uanset om du vil lave et hyggeligt billede ved stearinlysets skær eller om du vil lave et uhyggeligt billede, har du som fotograf værktøjerne til at gøre det. Det kræver bare lidt viden om lys og lysten til at lege.
I stearinlysets skær
Den enkleste og ældste lyskilde må være et stearinlys. Og sikken en hygge det lille lys kunne sprede. Nu er der ikke meget lysstyrke i et stearinlys, og du må derfor arbejde med lukkertid og ISO for at få tilstrækkeligt lys. Vær opmærksom på, at kameraets auto-funktion let bliver snydt af det overvejende mørke billede. Derfor vil auto-funktionen forsøge at lysne billedet, hvilket kan fjerne hyggen og dine egne intentioner med billedet. Derfor anbefales det, at du sætter dit kamera på manuel, hvor du selv styrer blænde, lukkertid og ISO. På den måde får du direkte respons, når du ændrer indstillingerne.
Nu hænger opfattelse af hygge meget sammen med farver, og netop farverne kan du i høj grad styre direkte i dit kamera ved hjælp af hvidbalancen. Du kan direkte styre, om din model får et varmt skær eller et koldere udtryk. Du opnår de varme farver ved at indstille din hvidbalance til en høj kelvin-værdi. Modsat opnår du kolde, blå nuancer ved at indstille hvidbalancen til en lav kelvin-værdi. Du kan se i tabellen herunder hvilke indstillinger, der svarer til hvilke temperaturer.
Stroboskoplys
Vidste du, at du kan lave sjove effekter med stroboskoplys, altså blinkende lys ligesom på diskoteket? Når du bruger stroboskoplys, også kaldet Multi af nogle blitz-producenter, skal du bruge en lukkertid, som er lang nok til at lyset kan nå at blinke og til at kameraet eller modellen kan flytte sig.
Billedet herunder blev lavet med to blitze og en lukkertid på 0,5-1,0 sekund. Den ene blitz stod skråt bagved modellen (Lene) og blinkede 4-5 gange i løbet af den tid, lukkeren var åben. Den anden blitz oplyste ansigtet med ét blink i starten af eksponeringen, altså lige efter udløserknappen blev trykket ned.
Du kan kun se effekten af de mange lysglimt hvis kameraet eller modellen flytter sig under eksponeringen. I vores tilfælde sad modellen stille mens kameraet blev flyttet op og ned, til højre eller venstre osv. Det kræver tålmodighed at få en god eller forudsigelig effekt af bevægelserne, så du skal bare blive ved, også selvom du ikke rammer plet lige med det samme.
Det var en lille udfordring, som vi arbejde en del på at få løst undervejs. Når du indstiller din trigger til at køre stroboskoplys/Multi, skal alle blitz, den styrer køre stroboskop. Og det var jo ikke det vi ville, da den forreste blitz kun skulle blinke én gang, og sandsynligvis også med en anden lysstyrke end den, der blinkede. Hvordan løste vi den? Jo, vi valgte, at de to blitze ikke skulle køre sammen på triggeren. Den bagerste blitz, den der blinkede, blev startet af triggeren på kameraet, mens den forreste blitz, den der oplyste modellen forfra, blev aktiveret ved lyset fra den bageste blitz i såkaldt Slave mode. På den måde kunne vi også frit indstille lysstyrkerne uafhængigt på de to blitze. Vi fandt også løsningen på en uventet tillægsudfordring. Når forreste blitz blinker, så snart den ser et andet lysglimt, vil de begge blinke i takt. Det var jo et problem, for vi skulle kun bruge ét blink fra den forreste blitz. Løsning: Find din mindste blitz, som dermed skal indstilles på sin måske højest mulige lysstyrke. Når en blitz lukker al lys ud i ét glimt, går der noget tid, før den er klar igen – Den lader ganske enkelt op. Denne opladetid var lang nok til, at vi helt manuelt kunne slukke blitzen, før den var klar til at blinke igen. Denne opsætning er ikke noget, du kan læse i en bog, men noget, vi kom frem til i fællesskab. FEDT!
Tænk selv på mange flere situationer, hvor du kan være kreativ med stroboskoplys.
Blitz mixet med fast lys
Som alternativ til stroboskoplys prøvede vi også at mixe fast lys med blitz, og nu blev det for alvor sjovt.
Igen brugte vi to lys: Ét fast lys med rødt farvefilter placeret bag modellen (Lotte) og én blitz til at oplyse ansigtet med ét blink. Blitzen gik af i starten af eksponeringen, og mens eksponeringen fortsatte – igen 0,5-1,0s, bevægede fotografen kameraet. Helt bogstaveligt. Det virker helt skørt, for som fotografer har vi altid hørt, at kameraet skal stå helt stille, for ellers får du slørede billeder. Jo, jo, man kan heldigvis altid lære noget nyt.
Blitzen i starten har så kort varighed, at den fastfryser modellen, mens den faste lyskilde jo lyste hele tiden, så bevægelsen blev oplyst gennem hele eksponeringen.
Hvorfor ændres farverne i billedet, når du ændrer hvidbalancen
Mange fotografer støder før eller siden på et tilsyneladende paradoks: Når man hæver Kelvin-værdien i kameraets hvidbalance, bliver billedet mere orange og varmt — selvom Kelvin-skalaen i fysikken siger, at højere temperaturer svarer til koldere, mere blåligt lys. Forklaringen ligger i forskellen mellem lysets farve og kameraets korrektion af lyset.
Kelvin beskriver lysets farve
Kelvin-skalaen bruges til at beskrive farven på en lyskilde — dens såkaldte farvetemperatur:
Lav Kelvin (ca. 2500–3500 K) svarer til varmt, orange lys, som fra stearinlys eller glødepærer
Høj Kelvin (ca. 6000–9000 K) svarer til køligt, blåligt lys, som overskyet himmel eller skygge
Det kan føles sprogligt bagvendt, men skalaen bygger på fysik. Hvis man opvarmer et stykke stål, vil det først gløde rødligt, derefter orange og hvidt — og ved endnu højere temperaturer forskydes lyset mod en blålig tone. Kelvin-skalaen beskriver netop denne udvikling: stigende temperatur giver et lys, der bevæger sig mod blå.
Det vigtige er, at Kelvin-værdien beskriver lyset i omgivelserne — ikke hvordan billedet skal se ud.
Hvidbalance er kameraets modkorrektion
Når du indstiller hvidbalancen i kameraet, fortæller du i praksis:
“Dette er farven på lyset — gør det neutralt.”
Kameraet forsøger derefter at fjerne farvestikket ved at tilføre den modsatte farve.
Hvis du vælger en høj Kelvin-værdi, antager kameraet, at lyset er meget blåt. For at neutralisere det tilføjer kameraet varme toner. Resultatet bliver et billede, der fremstår mere orange.
Omvendt: Vælger du en lav Kelvin-værdi, antager kameraet, at lyset er varmt og orange, og det kompenserer ved at tilføre blå toner. Billedet kommer derfor til at virke køligere.
Det er altså ikke Kelvin-skalaen, der vender på hovedet — det er kameraets aktive farvekorrektion, du styrer.
En enkel tommelfingerregel
Man kan tænke på hvidbalance som en slags farve-“modgift”:
Høj Kelvin → kameraet tilfører varme
Lav Kelvin → kameraet tilfører kølighed
Du justerer ikke selve lysets farve — du justerer, hvordan kameraet kompenserer for det.
Kreativ kontrol
Denne forståelse gør hvidbalance til et kreativt værktøj. Ved bevidst at vælge en “forkert” Kelvin-værdi kan du styre stemningen i billedet: varmere toner kan skabe hygge og nærvær, mens køligere toner kan give et mere klart eller dramatisk udtryk.
Når man først ser hvidbalance som en aktiv korrektion frem for en direkte temperaturindstilling, giver sammenhængen pludselig god mening — og åbner for langt mere bevidste valg i fotograferingen.
Du kan ændre farvetemperaturen og hvidbalancen både i kameraet og i billedbehandlingen. Hvis du vil justere hvidbalancen i redigering, er det beste udgangspunkt at optage dine billeder i RAW-format.
Tak for en spændene og lærerig aften
Tak til alle fremmødte for at være med på at lege, udfordre og eksperimentere. Ingen af os havde lavet den slags billeder før vi mødtes, og ingen af os havde superfotografiske evner, men tag et kig på billederne nederst på siden. WOW. Det er præcist dét, vi kan i fællesskab i en fotoklub. Og så var det jo ovenikøbet superhyggeligt.
