Marts 2026 – Mørke

Kreativt portræt af Carsten Nielsen

Lad os udforske mørket, mens vi venter på lyset. Den fotografiske udfordring i marts er Mørke

Du vælger selv, om du vil tolke emnet konkret eller abstrakt. Herunder er nogle tanker, hvis du har brug for lidt inspiration til at komme i gang, men du behøver bestemt ikke  gå i nogen af disse retninger.

Der er intet rigtigt eller forkert, og vi glæder os til at se dine billeder.

Læg dit bedste skud (og kun ét) på klubbens online billedarkiv, eller send det til billeder@kibaekfotoklub.dk og så ser vi dit billede til klubaften, hvor du inviteres til at fortælle os andre om dine tanker og hvordan, du lavede billederne. Det er nyt, at vi hver kun må lægge ét billede i puljen, og på den måde forsøger vi at give mere tid og opmærksomhed til dig og dit billede.

Idéer

  • Silhuetter hvor motivet kun antydes af en lyskilde
  • Natlige byscener med isolerede lys
  • Portrætter hvor dele af ansigtet forsvinder i skygge
  • Rum eller landskaber med minimal belysning

Tips

  • Undereksponér bevidst for at bevare stemning
  • Brug én kontrolleret lyskilde for tydelige skygger
  • Fokusér på kontrast og sortpunkt i redigeringen
     

PS: Hvis du har problemer med at komme på billedarkivet så kontakt venligst Jørgen, så vi kan få teknikken til at fungere, for det er en stor hjælp, hvis billederne lægges direkte derind.

De næste måneders udfordringer

For at give dig bedre tid til at udtænke og lave billeder til de månedlige emner, får du allerede nu emnerne til de næste måneder, og du må gerne gå i gang allerede nu.

  • April – Vidvinkel
  • Maj – Vis bevægelse
  • Juni – Stor dybdeskarphed