Foredrag med Carsten Krog Pedersen “Subjektiv søgning – en undersøgelse af objektivernes objektivitet”

Kibæk Fotoklub har igen fornøjelsen af at byde velkommen til et inspirerende foredrag med naturfotograf Carsten Krog Pedersen.

Aftenens foredrag “Subjektiv søgning – en undersøgelse af objektivernes objektivitet” giver et spændende indblik i Carstens arbejde med brugen af ældre objektiver, som han selv kalder “subjektiver”. Her handler det ikke om perfektion men derimod om karakter og udtryk.

Carsten tager os med til Thy og den jyske vestkyst, hvor naturen danner rammen om stærke billeder og fortællinger. Han er eminent til at lave naturfoto med stemning, mystik og eventyr. Og så behøver et billede bestemt ikke at være skarpt.

Dette er et nyt foredrag, så der er masser af ny inspiration at hente, også selvom du måske har hørt Carsten tidligere ved FotoCamp de Luxe eller andre lejligheder.

Dato: 22. april 2026
Tid: Kl. 19.00
Sted: Alhuset, Kastanie Allé 27, 6933 Kibæk
Pris: Billet inklusiv aftenkaffe koster kun 75 kr. (PS: Hvis du er medlem af Kibæk Fotoklub koster billetten kun 20 kr.)

Alle med interesse for fotografi er meget velkomne.

Du behøver ikke være medlem af Kibæk Fotoklub eller en anden fotoklub, for den sags skyld, for at være med.

Køb billet til foredraget ved at bruge QR-koden eller den grønne knap herover. Begge åbner billetsiden hos NemTilmeld. Vær opmærksom på at vælge den rigtige billettype. Almindelig billet koster 75 kr og for medlemmer af Kibæk Fotoklub koster den 20 kr. Begge billettyper er inklusiv aftenkaffe.

Information om arrangementet

Dato og tid:

Tilmeldingsfrist:

Sted:

Kibæk Fotoklub
Alhuset
Kastanie Allé 27
6933 Kibæk

Arrangør

Kibæk Fotoklub
Tlf. +45 21484955
info@kibaekfotoklub.dk

Naturen set gennem gamle objektiver

Kom og vær med når Carsten Krog Pedersen tager os med til Thy set gennem gamle objektiver. Du bliver grebet af stemningen!

Om Carsten Krog Pedersen

Vi er glade og stolte over igen at byde Carsten Krog Pedersen velkommen til Kibæk Fotoklub, hvor han holder et inspirerende foredrag – “Subjektiv søgning – en undersøgelse af objektivernes objektivitet” – onsdag den 22. april 2026.

“Subjektiv søgning – en undersøgelse af objektivernes objektivitet” er et foredrag om, at du ikke behøver det nyeste fotoudstyr til at lave billeder, der oser af mystik og eventyr. Kom og se billederne, og du bliver overbevist om, at det ikke er udstyret, der laver billederne, men dig som fotograf!

Carsten er en af Danmarks markante naturfotografer, kendt for sit personlige og stemningsmættede billedsprog med rødder i det nordjyske landskab. Med base tæt på Vejlerne og Bulbjerg har han gennem årtier skildret naturen i grænselandet mellem det rå, det poetiske og det menneskeligt sansede.

Hans arbejde er gentagne gange blevet anerkendt i nationale fotokonkurrencer, herunder Årets Naturfoto, og han er en central drivkraft bag KANT Festival, hvor naturfotografi, kunst og fortælling mødes. CarstenKrog Pedersen har en udtalt forkærlighed for ældre, manuelle objektiver, subjektiver kalder han dem, som han bruger bevidst til at skabe et mere organisk og tidløst udtryk i sine billeder.

Ud over sit fotografiske virke driver han galleri og fungerer som formidler af naturfotografi gennem udstillinger og foredrag – altid med naturen og det nordjyske lys som omdrejningspunkt.

Carsten Krog Pedersen