Maj 2026 – Vis bevægelse

Maj måneds udfordring er bevægelse.

Fotografi handler ofte om at fryse et øjeblik – men lige så spændende er det, når vi i stedet viser, at noget er i gang. Bevægelse kan give liv, energi og fortælling i dine billeder.

Herunder finder du inspiration til at komme i gang, men som altid vælger du helt frit. Det vigtigste er, at du prøver noget nyt og udfordrer dig selv.

Som altid er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert.

Idéer

  • Bevægelse i naturen (vand, vind i træer, skyer)
  • Sport og action
  • Mennesker i bevægelse
  • Trafik og byliv
  • Kreative eksperimenter (ICM, panorering)

Tips

  • Brug længere lukkertid for at skabe slør
  • Prøv panorering for at følge dit motiv
  • Kombinér skarpt og uskarpt i samme billede
  • Tænk over retning og bevægelse i kompositionen
  • Eksperimentér – små ændringer i lukkertid gør stor forskel

Aflever dit bedste skud

Læg dit bedste skud (og kun ét) på klubbens online billedarkiv, eller send det til billeder@kibaekfotoklub.dk, så ser vi dit billede til klubaften, hvor du inviteres til at fortælle om dine tanker og hvordan, du lavede billedet.

At vi kun afleverer ét billede, giver mere tid og opmærksomhed til dig og dit billede.

PS: Hvis du har problemer med billedarkivet, så kontakt Jørgen – det er en stor hjælp, hvis billederne lægges direkte derind.

De næste måneders udfordringer

For at give dig bedre tid til at planlægge og fotografere, får du allerede nu de kommende emner:

  • Juni – Stor dybdeskarphed
  • Juli – Makro
  • August – Høst