Juni måneds udfordring er stor dybdeskarphed.
Mange fotografer arbejder ofte med slørede baggrunde og lille dybdeskarphed for at fremhæve motivet. Denne måned gør vi det modsatte.
Udfordringen er at skabe billeder, hvor både forgrund, mellemgrund og baggrund bidrager til historien. Når meget af billedet er skarpt, bliver hele scenen en del af fortællingen.
Herunder finder du inspiration til at komme i gang, men som altid vælger du helt frit. Det vigtigste er, at du prøver noget nyt og udfordrer dig selv.
Som altid er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert.
Idéer
Landskaber med detaljer fra forgrund til horisont
Arkitektur og bymiljøer
Skovstier, veje eller vandløb med dybde i billedet
Kyst, hede eller åbne landskaber
Miljøportrætter, hvor omgivelserne er en vigtig del af historien
Tips
Brug stort blændetal, f.eks. f/11 eller f/16
Tænk over både forgrund, mellemgrund og baggrund
Brug ledende linjer til at skabe dybde
Kom tættere på interessante elementer i forgrunden
Husk, at stor dybdeskarphed ikke kun handler om teknik – hele billedet skal være interessant
Aflever dit bedste skud
Læg dit bedste skud (og kun ét) på klubbens online billedarkiv, eller send det til billeder@kibaekfotoklub.dk, så ser vi dit billede til klubaften, hvor du inviteres til at fortælle om dine tanker og hvordan, du lavede billedet.
At vi kun afleverer ét billede, giver mere tid og opmærksomhed til dig og dit billede.
PS: Hvis du har problemer med billedarkivet, så kontakt Jørgen – det er en stor hjælp, hvis billederne lægges direkte derind.
De næste måneders udfordringer
For at give dig bedre tid til at planlægge og fotografere, får du allerede nu de kommende emner:
Juli – Makro
August – Høst
September – Vand