Nu er det tid til at planlægge nye aktiviteter i Kibæk Fotoklub, og som altid har du som medlem direkte indflydelse på, hvilke aktiviteter, der tilbydes i den kommende periode.
Men denne gang laver vi om i formatet for aftenen, så læs videre.
Alle medlemmer opfordres til på forhånd at sende aktivitetsforslag til forslag@kibaekfotoklub.dk
Send dine forslag senest den 15/11 2025 eller medtage dem på aftenen.
Forløbet bliver, at alle modtagne forslag hænges op på væggen, hvorefter de fremmødte medlemmer angiver deres interesse i de enkelte forslag. Nærmere instrukser kommer på aftenen.
Efterfølgende udvælger og fordeler aktivitetsudvalget de valgte aktiviteter på datoer for kommende klubaftener.
Hvis du ønsker at være med i aktivitetsudvalget og deltage i detailplanlægningen, skal du kontakte Ane Marie.
Klubben er vært med aftenkaffe.
Efter planlægningsdelen skal vi se en masse billeder fra de seneste klubaktiviteter.
Eksempler på forslag:
- Foredrag med X
- Workshop i kreativ portrætfoto med Y
- Klubaften med stjernefoto
- Klubaften med posering af modeller
- …
- Du kan evt. få inspiration ved at se på siden med idéer her: https://www.kibaekfotoklub.dk/aktivitetsideer/