Vi tager på tur til de historiske steder: Helenes Hus og Det Gule Hus.
Afgang og fælleskørsel fra Alhuset kl. 19.00.
Du er velkommen til at køre direkte til Helenes Hus, hvor vi forventer at ankomme kl. 19.30.
De fotomæssige muligheder er mange, lige fra skov og hede lige ved siden af Helenes Hus, og så er der jo selve huset, som er et gammelt fattighus fra ca 1815, men huset var beboet helt til 1989. Vi medbringer foto-lys, så alle muligheder er åbne.
Udstyrsmæssigt skal du mere tænke på, i hvilket retning du selv har lyst, for du kan både lave makro af edderkopperne i lyngen eller store landskaber med huset og/eller stjernehimmel, og miljøportræt er oplagt. Altså kan du bruge alt fra 8mm/fiskeøje til 200mm eller længere. Da lyset svinder hurtigt, kan et stativ være godt.
Vi afslutter aftenen i Det Gule Hus, hvor vi hygger og drikker aftenkaffe. Medbring forplejning til eget brug og tøj efter forholdene. Der er toilet i Helenes Hus og Det Gule Hus.
Jørgen er kontaktperson
