FotoCamp de Luxe 2026

Kom med til FotoCamp de Luxe 2026

Ringkøbing Fotoklub og Kibæk Fotoklub inviterer alle samarbejdsklubber og alle med passion for foto og fællesskab til en weekend fyldt med kreativitet, læring og hygge!

Kom med til en forrygende weekend, hvor du bliver udfordret i fotografisk teknik, kreativitet og storytelling – uanset om du er nybegynder eller garvet fotograf. Vi sammensætter et varieret program med workshops, fotoudfordringer og aktiviteter, hvor du får mulighed for at udfolde dig, lære nyt og dele din passion med andre fotoglade mennesker.

Glæd dig til inspirerende øvelser, modeller, rekvisitter og masser af samvær. Hele weekenden er båret af fællesskab: Vi laver mad sammen, hjælper hinanden med opsætning og oprydning – og hygger os hele vejen igennem.

Tid: 27.–29. marts 2026
Sted: Spejdergården, Poulsgårdsvej 27, 6950 Ringkøbing
Pris: 450 kr. (plus gebyr) inklusiv forplejning og mulighed for overnatning i delte 8-køjede spejderhytter (medbring eget sengetøj)*
Tilmelding: senest: 12. marts 2026

* Du er velkommen til at medbringe dit eget telt eller campingvogn, og du må naturligvis også selv finde anden overnatning for egen regning. Når du køber billet bedes du angive, om du ønsker overnatning i delt 8-sengs værelse, eller om du selv sørger for anden overnatning.

Program

Programmet bliver hæsblæsende, og vi prioriterer aktiviteter og socialt samvær over nattesøvn. Du kommer med garanti træt hjem, men vi garanterer også, at du får flere muligheder for at udvikle dig fotografisk, end på en gennemsnitlig weekend.

Ændringer i programmet kan  forekomme.

Fredag 27. marts
16.00 – Ankomst/indkvartering
17.00 – Velkomst
17.30 – Fotoaktivitet – Portrætfoto af hinanden
19.00 – Aftensmad
21.00 – Fotoaktivitet – Lysmaling med røg og damp / Foto i byen
22.00 – Aftenkaffe og godnat

Lørdag 28. marts
08.00 – Morgenmad
09.00 – Fotoaktivitet – Vikingekamp
12.00 – Frokost
14.00 – Fotoaktivitet – Naturfoto ved Baggersdæmning / Portrætfoto med naturligt lys / 15.00 – Folkedansere i Højmark Hallen (fri entré)
18.00 – Aftensmad
19.30 – Fotoaktivitet – Astrofoto af mælkevejen / Fri leg i lokalerne og udendørs med ild og vand
22.00 – Aftenkaffe og godnat

Søndag 29. marts
08.00 – Morgenmad
09.00 – Fotoaktivitet – Foredrag med Carsten Krog Pedersen
12.00 – Frokost
14.00 – Oprydning
13.30Koncert på Generator
15.00 – Farvel og tak for i år

Madsponsor til FotoCamp de Luxe 2026

Om Carsten Krog Pedersen

Vi er glade og stolte over at byde Carsten Krog Pedersen velkommen til FotoCamp de Luxe 2026, hvor han holder et inspirerende foredrag – “NOTHING OF INTEREST” – søndag den 29. marts.

NOTHING OF INTEREST” er et foredrag, som handler om menneskets forhold til naturen. Det handler om klimaproblemer, landskaber uden indhold, hav, samtale og en følelse af at være forladt.

Carsten er en af Danmarks markante naturfotografer, kendt for sit personlige og stemningsmættede billedsprog med rødder i det nordjyske landskab. Med base tæt på Vejlerne og Bulbjerg har han gennem årtier skildret naturen i grænselandet mellem det rå, det poetiske og det menneskeligt sansede.

Hans arbejde er gentagne gange blevet anerkendt i nationale fotokonkurrencer, herunder Årets Naturfoto, og han er en central drivkraft bag KANT Festival, hvor naturfotografi, kunst og fortælling mødes. CarstenKrog Pedersen har en udtalt forkærlighed for ældre, manuelle objektiver, subjektiver kalder han dem, som han bruger bevidst til at skabe et mere organisk og tidløst udtryk i sine billeder.

Ud over sit fotografiske virke driver han galleri og fungerer som formidler af naturfotografi gennem udstillinger og foredrag – altid med naturen og det nordjyske lys som omdrejningspunkt.

Carsten Krog Pedersen

Koncertfotografering på Generator

Som afslutning på en herlig fotoweekend har Ringkøbings spillested Generator tilbudt os koncertfotografering. Det er Generators ”husorkester” Ringkøbing Big Band, der i stærkeste opstilling skal spille årets første promenadekoncert. Koncerten er 2 x ca. 45 min med ca. ½ times pause. Programmet er hovedsagelig med kendte swingende jazz klassikere skrevet af f.eks. Glenn Miller og Caunt Basie, men der sniger sig også nyere kompositioner ind i programmet!

I løbet af de 2 timer kan du få afprøvet koncertfotografering, hvor der er skiftende lys på scenen og mørke hos publikum.

Der må naturligvis ikke bruges blitz og som koncertfotograf skal man være ”som fluen på væggen”, aldrig skærme for publikum og kun flytte sig imellem numrene – og så fange den gode koncertstemning.

Som tak, vil Generator gerne have nogle gode koncertfotos!

Ringkøbing Big Band

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

  • Knud Fuusgaard, Ringkøbing Fotoklub, knud@fuusgaard.dk
  • Peter Støttrup, Kibæk Fotoklub, ps@kibaekfotoklub.dk

Til vennerne og opslagstavlen

Du kan hente invitationen som PDF her: A4/A5, lige til at skrive ud og hænge på opslagstavlen, og du er meget velkommen til at dele invitationen med alle dine foto-venner.

Om FotoCamp de Luxe

Konceptet med FotoCamp de Luxe startede oprindeligt i 2022 som et samarbejde mellem Kibæk Fotoklub og Kalundborg Fotoklub, og blev afholdt som en forlænget weekend i Kalundborg. Det blev en stor success, og fotocampen er efterfølgende blevet gentaget hvert år i Kalundborg. Allerede fra starten gik konceptet ud på, at deltagerne blev kastet ud i et hav af fotografiske muligheder og udfordringer, og det hele blev blandet med masser af socialt samværd.

Nu er det aftalt, at FotoCamp de Luxe skal prøve noget nyt og flytter derfor til Jylland. I år er Ringkøbing Fotoklub og Kibæk Fotoklub gået sammen om at lave et brag af en foto-weekend og med de skønne rammer som Ringkøbing byder på, er der lagt op til en uforglemmelig foto-oplevelse. Konceptet for 2026 er stadig det samme: Masser af ekstraordinære foto-muligheder fordelt over en forlænget weekend!

Billede fra FotoCamp de Luxe 2022 af Kim Andersen