Naturligvis skal vi alle øve vores fotografiske basisteknik, så vi kan være helt klar, når de store øjeblikke udspiller sig foran netop DIT objektiv.
Derfor var emnet for denne klubaften i maj netop basisteknik, hvor Carsten underviste de fremmødte.
I løbet af aftenen kom vi ind på de vigtigste indstillinger på dit kamera, nemlig:
- Blænde
- Lukkertid
- ISO
- Optagemetoder
.
Dit kamera gør kun tre grundlæggende ting
Uanset hvor billigt ellert dyrt dit kamera er, eller hvilket mærke det er, om det sidder i et stort kamera eller bag på en mobiltelefon, så bruger det kun tre ting for at lave et billede: Blænde, lukkertid og ISO. Der er naturligvis en masse teknik i dit kamera, men når billedet skal laves, kommer det ned til disse tre ting.
Ofte benyttes Eksponeringstrekanten til at visualisere hvordan blænde, lukkertid og ISO arbejder sammen for at lave dit billede.
Herunder diskuteres hver enkelt for sig.
Blænde
Blænden er navnet på den åbning i objektivet, der lader lys slippe igennem til billedsensoren i kamerahuset.
Blænden betegnes ofte, som den parameter, der bestemmer dybdeskarpheden i et billede. Dermed bliver valget af blænde en vigtig kreativ kreativ beslutning, du som fotograf må tage. Ofte tænker vi på et portræt med sløret baggrund. Den slørede baggrund er et resultat af en lille dybdeskarphed i billedet
Hvis vi tager mere fat i dybdeskarpheden. Dybdeskarpheden en afstanden foran motivet plus afstanden bagved motivet. Det er kun motivet, der er helt i fokus, men området foran og bagved siges at have acceptabel skarphed.
Der er tre ting, der påvirker dybdeskarpheden:
- Blænde
- Brændvidde
- Fokuseringsafstand
.
Hvis du øver dig, kan du sagtens lære sammenhængene med dybdeskarpheden, og hvis du får brug for lidt hjælp, findes der mange apps til din telefon, som kan udregne og/eller visualisere dybdeskarpheden for alle kombinationer af objektiver, afstande og blænder.
Huskeregel: Et lille blændetal giver en lille dybdeskarphed.
Hvis du vil opnå den mindste dybdeskarphed, og dermed den mest slørede baggrund, skal du vælge det mindste blændetal og vælge en lang teleobjektiv og samtidig gå så tæt på motivet som objektivets fokuseringsafstand tillader. Så får du den mest slørede baggrund, den aktuelle kombination kan give.
Ud over dybdeskarpheden er det også blænden, der bestemmer hvor meget lys der kan komme igennem objektivet ved en given lukkertid. Et lille blændetal giver den største fysiske åbning i objektivet, og slipper dermed mest lys ind, hvorimod et stort blændetal giver en lille fysisk åbning i objektivet, som dermed kun slipper lidt lys ind til billedsensoren.
Hvordan du opnår dybdeskarphed, og hvordan netop dine egne objektiver opfører sig, kan du sagtens øve dig i derhjemme.
Lukkertid
Betegnelsen lukkertid dækker helt som forventet over, i hvor lang tid lukkeren i kamerahuset står åben, for at lade lys slippe ind på billedsensoren.
I alle de tilfælde, hvor du tænker, at billedet har noget med tid at gøre, skal du tænke lukkertid. Dermed er også lukkertiden en kreativ beslutning. Men der er desværre flere forhold at overveje som fotograf. Jo langsommere lukkertid, jo svære er det at holde kameraet stille, så du kan lave et skarpt billede, og ligeledes jo længere teleobjektiv, jo svære at holde stille. Og hvis motivet bevæger sig, er det jo helt umuligt.
Hvis for eksempel du vil lave et billede af et Spitfire jagerfly fra Anden Verdenskrig med propellen snurrende rundt, vil du sikkert gerne vise propellen i bevægelse. Dermed skal du ikke vælge en hurtig lukkertid, da lukkertiden vil fryse propellens bevægelse, og det vil se ud som om motoren ikke kører. Du skal altså vælge en langsom lukkertid for at vise propellens bevægelse. Hvor langsom? Du må eksperimentere, men forvent 1/200s eller langsommere. Nøjagtigt samme overvejelser kan du gøre dig ved et cykelløb. Vil du vise egernes bevægelse i hjulet skal du bruge en langsommere lukkertid end hvis du vil fastfryse deres bevægelse. Ofte vil du gerne vise bevægelsen, for det kan næsten se ud som om cykelrytteren er ved at vælte, hvis hjulet ikke kører rundt.
Omvendt, hvis du laver billeder af en F-16, som er et jetdrevet jagerfly uden propel, som oven i købet flyver meget hurtigt sammenlignet med Spitfiren, så vil du fryse alle bevægelser, og kan roligt vælge en lukkertid på 1/2000s eller endnu hurtigere, hvis lyset tillader.
Gammel tommelfingerregel: “Brug en lukkertid på det dobbelte af din brændvidde”. Ordlyden er ikke korrekt, men når du ser eksemplet herefter, giver det mening. Eksempel 1: Hvis du bruger et 50mm objektiv, bør din lukkertid væren minimum 1/100s eller hurtigere. Eksempel 2: Hvis du bruger et 200mm objektiv, bør din lukkertid være minimum 1/400s. Altså 1 divideret med 2 x brændvidden. Da dette er en gammel tommelfingerregel forholder den sig ikke til krop-format eller billedstabilisering ej heller om du har en rolig hånd og kan håndholde selv den længste teleobjektiv eller det modsatte. Konklusionen på den gamle tommelfingerregel må være, at du selv skal gøre dig erfaringer med, hvor rolig din hånd er, og hvor effektivt billedstabiliseringen fungerer i dit udstyr.
Husk også at denne lange smøre om tommelfingerregel og lukkertid udelukkende gælder for stillesiddende motiver. Hvis dit motiv er en greyhound i løb, skal du tænke mere i retningen af, om du vil fryse eller vise bevægelse, og vælge lukkertiden efter det. Helt som ved eksemplerne med fly og cykler.
ISO
Betegnelsen ISO er egentlig meget dårligt valgt af kameraindustrien, men det er ok at tænke på som lysfølsomhed. Lysfølsomhed er bestemt ikke korrekt, da der nærmere er tale om forstærkning, som på dit hifi-anlæg, men vi forstår meningen. Jo højere indstilling af ISO på dit kamera, des lysere bliver billedet (med samme blænde og lukkertid) og vice versa.
ISO arbejder sammen med blænde og lukkertid for at bestemme et billedes eksponering, altså hvor lyst eller mørkt billedet bliver. Du kan selv vælge at bestemme ISO-værdien, eller du kan få kameraet til at vælge. Det sidste hedder auto-ISO, og kan være en sand velsignelse i situationer med varierende lysforhold.
Desværre vokser de digitale træer ikke ind i himlen, og der er en “straf” for at vælge meget høje ISO-værdier. Den straf hedder billedstøj og reduceret dynamikområde. Igen er der en analogi til dit hifi-anlæg. Når du skruer helt op for lydstyrken, vil du sikkert kunne høre, at de enkelte toner ikke står så tydelige, hvilket skyldes forstærkning af elektrisk støj. Heldigvis er moderne digitale kameraer fantastiske til at minimere billedstøj, så det i dag ikke er uhørt at lave billeder med ISO 6400 eller endnu højere. Noget som i film-dagene var helt uhørt. Dengang var ISO 800 som at gå på tynd is. Selve billeddannelsen på sensoren giver langt mindre støj end tidligere, og samtidig er programmer til billedbehandling blevet gode til at eliminere den billedstøj, der måtte have sneget sig ind. Når det er sagt, er det stadig en fornuftig strategi for fotografen, at vælge den lavest brugbare ISO-værdi som muligt.
Selve ordet ISO er i øvrigt ret intetsigende, da det slet og ret henviser til den internationale standardiseringsorganisation. ISO-betegnelsen erstatter ASA, som er kendt fra de analoge dage, og var en værdi for en films lysfølsomhed (som dengang var korrekt) som selvfølgelig ville påvirke fotografens valg af lukkertid og blænde. Følsomheden var valgt for en hel rulle film ad gangen. Ordet ASA var dog lige så fjollet som ISO, da det bare henviste til den amerikanske standardiseringsorganisation. En værdi i ASA er lig med den samme værdi i ISO.
Optagemetoder
Alle digitale kameraer har forskellige optagemetoder for at hjælpe brugeren i gang. Disse er:
Grøn A – Fuldautomatisk. Her vælger kameraet alt for dig. Carsten frarådede at bruge fuldautomatisk optagemetode.
Av (Canon) / A (Nikon, Sony, OM) – Blændeprioriteret program. På engelsk: Aperture value eller aperture priority. Her vælger du blænden hvorefter kameraet selv vælger lukkertid.
Tv (Canon) / S (Nikon, Sony, OM) – Lukkertidsprioriteret program. På engelsk: Time value eller Shutter priority. Her vælger du lukkertiden, hvorefter kameraet vælger blænden.
M – Manuel. Her vælger du både blænde og lukkertid.
P – Program. Her vælger kameraet et udgangspunkt, hvorefter du kan skifte mellem forskellige kombinationer af blænde, lukkertid og ISO.
C – Brugerdefineret. Her kan du gemme forskellige opsætninger af dit kamera, så du let kan skifte mellem forskellige situationer. Dermed er det ikke en rigtig selvstændig optagemetode, men en genvej til andre af kameraets metoder.
Alle ovenstående optagemetoder kan bruges både med fast ISO, som du bestemmer, eller med auto-ISO, hvor kameraet justerer ISO-værdien.
Desuden har mange kameraer automatiske optagemetoder til forskellige motiver, så som sport, portræt, landskab, fyrværkeri og så videre.
Carsten lod ikke deltagerne være i tvivl: Lad være med at bruge de automatiske optagemetoder som grøn auto og de motivbaserede metoder, for kameraet kan ikke tankelæse, og derfor bliver resultatet sansynligvis ikke som du ønsker.
For eksempel ved kameraet ikke, om du på Sport vil fryse al bevægelse med en hurtig lukkertid eller om du vil vise bevægelse med en langsom lukkertid.
Prøv selv
Du opfordres til at prøve de forskellige metoder, hvor du selv bestemmer, og så vælge den eller de optagemetoder, der virker bedst for dig. Der er absolut ikke noget forkert i at bruge et blændeprioriteret eller lukkertidsprioriteret program frem for manuel, men der er nogle forskelle mellem programmerne, som du bør finde ud af, så du kan vælge på et godt grundlag.
I en læringssituation vil du lettest kunne gennemskue effekten af dine valg, hvis du bruger manuel indstilling af både blænde og lukkertid og ISO. I fuld manuel kan du med det samme se, hvordan billedet bliver lysere eller mørkere, når du ændre på én af værdierne. Du vil også kunne se, at du kan opnå den samme eksponering med nærmest uendeligt mange kombinationer.
Eksponering er resultatet af en bestemt kombination af blænde, lukkertid og ISO med en bestemt lysmængde.
Bonusinfo
Optag i RAW-format. Punktum. Dit kamera kan gemme filledfilerne i mindst to forskellige filformater: jpg og RAW.
Jpg er et standardformat, alle kameraer kan gemme i, og som kan bruges direkte i alle programmer, der kan vise billeder. Det fantastisk gode og samtidig fantastisk dårlige ved jpg-formatet er, at filerne er små. Lille er godt, når du skal dele eller gemme en fil, men filen er gjort lille ved at smide billeddata væk. Hvis du ikke vil redigere og måske ser billedet på en telefon, er der intet problem, men hvis du vil redigere billedet, kan du let komme i problemer, hvor den lille fil kan resultere i dårlig billedkvalitet.
RAW derimod er et format specifikt for dit kameramærke. RAW-filen indeholder alle data omkring billedoptagelsen, så filen er stor, og du skal som minimum lave efterfølgende billedbehandling for at printe eller dele billedet med andre. Til gengæld får du den maksimale billedkvalitet, dit udstyr kan præstere.
Måske du også kan vælge DNG, som er et standardiseret RAW-format, men ikke mange kameraerproducenter har valgt at bruge DNG direkte i kameraerne.
Hvis du vil læse mere om blænde, lukkertid og ISO, kan du finde artiklen “Den kreative trekant” her.
Kom med til næste klubaften
Netop fordi basisteknik er grundlaget for vores hobby, bliver temaet for næste klubaften “Basisteknik i praksis”, så kom og vær med, når vi går udenfor og afprøver basisteknik i praksis. Efter en fælles repetition får vi nogle opgaver i hånden, der skal gøre os skarpe på håndtering af vores kameraer.
Vi slutter med at snakke om opgaverne og hvordan vi hver i sær løste dem, alt i mens vi nyder aftenkaffen.
Næste klubaften er den 21. maj 2025 kl. 19.00.
Hvis du har spørgsmål til klubaftenen med praktik, er du velkommen til at kontakte Jørgen D. Vestergaard på info@kibaekfotoklub.dk eller 21484955.
Kom og vær med!
