Kursus i fotografisk basisteknik og snak om billeder

Hvornår:
7. maj 2025 kl. 19:00 – 22:00
2025-05-07T19:00:00+02:00
2025-05-07T22:00:00+02:00
Hvor:
(Alhuset)

Vi har alle brug for at kende kameraets grundlæggende funktioner. Jo bedre du ved, hvad hver enkelt kamerafunktion gør, og jo hurtigere du kan finde og ændre den, des mere fokus kan du have på dit motiv, og jo bedre billeder laver du. Derfor holder Kibæk Fotoklub kursus i fotografisk basisteknik.

Vægten er lagt på det grundlæggende – at lære at betjene kameraet, lære at se efter motiv og komposition, og at få en forståelse af iso, lukketid og  blænde.
Det største udbytte fås ved at se hinandens billeder – så medbring 3 – 5 fotos, hvor du har følt dig udfordret eller ikke helt har opnået det ønskede resultat – så kan vi sammen bruge tid på at snakke om billederne.

Tilmelding er nødvendig af hensyn til planlægning og gennemførelse. Du tilmelder dig via tilmeldingssiden: https://www.kibaekfotoklub.dk/tilmelding/

Carsten Toft Andersen står for aftenen

Del artiklen