Sommerhygge

Hvornår:
19. juni 2024 kl. 18:00 – 22:00
2024-06-19T18:00:00+02:00
2024-06-19T22:00:00+02:00
Hvor:
(Aibldå Brunkulsleje)
Timringvej 8B
7480 Vildbjerg
Sommerhygge ved Abildaa Brunkulsleje af Jørgen D. Vestergaard

Årets sommerhygge er traditionen tro flyttet til et spændende sted i lokalområdet. Vi ved godt, vi har været der før, men det var så godt sidste gang, at vi gentager succesen. Vi tager til Abildå Brunkulsleje. Abildå Brunkulsleje byder på super gode fotomuligheder, uanset om du syntes gamle maskiner er fotogene, eller du mere er til kødædende planter eller andre specielle planter.

Igen i år har vi arrangeret en overraskelse langt ud over det sædvanlige, så du ud over hygge og godt selskab også får fotomuligheder, som du kun kan få, ved at være med her. Vi kan naturligvis ikke afsløre, hvad overraskelsen er, men vi kan dog sige, at det ikke er foredrag og rundtur i området som senest vi var i Abildå – Det er meget bedre. I forbindelse med overraskelsen bliver der en fotografisk udfordring, så du skal huske dit køreklare kamera inklusiv objektiv(-er). Hvis du har valgmuligheder, vil brændvider fra vidvinkel til kort tele være gode valg. Hvis du er til makro, er der også masser af gode muligheder i naturen, blandt andet den kødædende soldug, som sikkert blomstrer på dette tidspunkt.

Aftenens program

  • Kl. 17.00 – Fælleskørsel fra Alhuset. Giv forhåndsbesked til Jørgen, hvis du vil køre med
  • Kl. 18.00 – Vi mødes ved Abildå Brunkulsleje og går straks i gang med den særlige overraskelse
  • Kl. 19.30 – Vi spiser,  hygger og fortæller røverhistorier, til vi ikke gider mere

Efter overraskelsen spiser vi den medbragte mad, som Ane Marie igen i år vil sørge for. Udgifterne til maden deles ud på deltagerne og afregnes ved dagens afslutning. Det plejer at være en meget rimelig pris. Husk selv at medbringe drikkevarer til eget forbrug.

Af hensyn til maden er tilmelding nødvendig senest den 17/6 2024. Husk derfor tilmelding til Ane Marie på rr@izinja.dk eller via linket: https://www.kibaekfotoklub.dk/tilmelding/

Vi ses til en hyggelig aften i fotoklubben!

Abildå Brunkulsleje af Trine Graabæk

Del artiklen