Spar penge på fotoblade

Amateur Photographer er et af mange engelsksprogede fotoblade, som du kan låne gratis digitalt fra Herning Bibliotek

 

Som fotointeresseret kan man søge inspiration mange steder, og blandt andet også i fotoblade og magasiner.

Der findes en mængde forskellige blade, nogle er om generel foto mens andre er specialiserede inden for eksempelvis landskabsfoto. Nogle er om at have foto som levevej mens andre giver råd og vejledning til begyndere og erfarne. Fælles for dem alle er, at de er relativt dyre. Æv, når man nu gerne vil blive klogere, finde inspiration og blive bedre til sin hobby.

Find det hele gratis hos Herning Bibliotek på www.herningbib.dk

Men der findes en gratis mulighed (som Martin S. nævnte til sommerhygge). Herning Bibliotek  har en service, hvor man kan låne et stort udvalg af digitale blade ganske gratis. Du kan altså sidde hjemme i sofaen og låne og læse dine foretrukne fotoblade uden at det koster kassen.

 

Der er mange fotorelaterede blade tilgængelig, men kun engelsksprogede. Jeg fandt følgende 16 blade med foto og billedbehandling, men jeg kan sagtens have overset nogen, lige som der sikkert kan ske ændringer i udbuddet.

  1. PhotoPlus, The Canon Magazine
  2. Photoshop Creative
  3. Popular Photography
  4. Shutterbug
  5. What Digital Camera
  6. Amateur Photographer
  7. Photography Week
  8. D-Photo
  9. Digital Camera World
  10. Digital Photo
  11. Digital Photo Pro
  12. Digital Photographer
  13. Digital SLR Photography
  14. N Photo
  15. Outdoor Photographer
  16. Advanced Photoshop

Er der noget, som ser spændende ud?

For at få adgang skal du være oprettet som låner hos Herning Bibliotek og du skal derefter oprettes seperat som bruger på den digitale tjeneste RB Digital, som er den udbyder, der stiller bladene til rådighed for biblioteket.

Systemet med digital adgang er blevet ændret hen over sommer (juli 2017), og biblioteket har haft nogle problemer med adgang for brugere, men nu ser det ud til at fungere.

 

Sådan gør du for at oprette dig som bruger af digitale magaziner (når først du er oprettet, kan du gå direkte til magasinerne, som du kan læse både på computer eller tablet):

  1. Gå ind på www.herningbib.dk
  2. Rul ned til du finder denne boks og klik på den
  3. Klik på “Læs mere her >>” i bunden af boksen
  4. Du skal nu logge ind på Herning Bibliotek med dit cpr-nummer/lånernummer og PIN kode hvorefter du stilles videre til Herning Bibliotekernes login
  5. Næste billede viser forsider af alle tilgængelige blade – Der er mange, og du kan søge eller bladre gennem dem alle. Hvis du er ny bruger på RB Digital skal du klikke på “Create New Account” i øverste højre hjørne.
  6. Når du har udfyldt felterne og trykket på “Create Account” er du klar til at læse masser af spændende blade

Når du vil læse, syntes jeg selv det er lettest på en tablet. Jeg bruger iPad og finder RBdigital i App Store. På en computer er servicen fra zinio.com, men det er samme brugernavn og adgangskode. Da du er oprettet som bruger, er det bare at logge ind med dit RB Digital brugernavn og adgangskode og finde dine favoritblade.

God læsning – Jo mere du læser, jo mere sparer du!

Del artiklen