Macro-amok i et blomsterbed

Blomstermakro af Inga Nielsen

Makrofotografering forbindes ofte med billeder af meget små ting eller dyr, men denne dag ville Kim vise os, at dit makroobjektiv også kan bruges til at lave fotokunst.

Stedet var Sdr. Omme hvor bolighuset Frost har en dejlig blomstermark lige bag ved bygningen. Det er Vild med vilje, når det er smukkest. Skynd dig forbi – Blomsterne står virkelig flotte nu, men efteråret er på vej.

Tag kontrol over lyset

Det hele starter med kontrol over lyset. Vi var heldige med vejret, og med at der var rigeligt med sollys. Med en normal fremgangsmåde ville det have resulteret i meget kontrastfyldte billeder med risiko for udvaskede farver og overbelyste dele. Men i dag blev tingene vendt en smule på hovedet (ikke at forveksle med fototemaet fra august). Kim forklarede og demonstrerede, at du opnår kontrol med lyset ved at sætte dit hovedmotiv – din udvalgte blomst, i dette tilfælde, i skygge. Rent praktisk holder du bare noget mellem solen og blomsten. Du kan bruge en reflektor, en knæpude, en hånd eller hvad-som-helst, der ikke trænger væsentligt med lys igennem.

Da din udvalgte blomst nu er i skygge, justerer du kameraindstillingerne til at den bliver belyst som ønsket. Hermed kommer resten af billedet til at blive overbelyst en del. Men det er helt ok, og resultatet kan blive ren magi.

Da store dele af billedet bevidst ender med at blive overbelyst, vil dit kameras lysmåler stritte imod. “Du må jo være tosset, hvis du vil lave et billede, som ikke er 18% gråt”, syntes kameraet at sige.

Men du er ikke tosset, og bare rolig, der skal nok komme fantastiske billeder ud af din overeksponering.

Blomstermakro af Carsten Nielsen

Afhængig af hvordan du bruger dit kamera, kan du vælge at tage kontrollen på to måder.

  1. Enten ved at bruge et halvautomatisk program, som for eksempel Tv (Canon) eller S (Nikon) hvor du bestemmer lukkertiden, eller Av (Canon) eller A (Nikon) hvor du bestemmer blænden. I begge disse tilfælde kan du tvinge kameraet til at gøre billedet lysere ved at bruge funktionen eksponeringskompensation. Her fortæller du kameraet hvor meget lysere eller mørkere, du vil, billedet skal være.
  2. Eller ved at stille kameraets eksponering manuelt. Jeg tror det sidste vil være lettest for dig, men prøv dig frem. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet.

For begge ovennævnte metoder foreslog Kim at vælge en fast blænde og en fast ISO. De slørede områder i billedet bliver mere og mere markante, des lavere blændetal du bruger. Start med det laveste blændetal dit objektiv kan gå ned til, måske 2.8 eller 4, og husk at det er fuldt tilladt at skrue op for blændetallet undervejs; for eksempel hvis du gerne vil have en større del af støvdragerne i fokus. Når du er helt tæt på motivet, måske ganske få centimeter, og bruger de lave blændetal, er det kun et meget lille område i billedet, som er skarp. Du øger dybden af det skarpe område ved at bruge et større blændetal.

Tilbage er nu kun lukkertiden, som varieres fra blomst til blomst. Tænk ekstra meget på, at du bevist vil overeksponere. Nogle bruger et tankemæssigt fif med at lave flere billeder i træk af det samme motiv, hvor du mellem hver billede gør det lysere og lysere. Så har du noget at vælge imellem, når du kommer hjem.

Hvis det blæser, og det gjorde det denne dag, bliver du udfordret med at holde den ønskede del af blomsten i fokus. Du kan få kameraet fokuseringssystem til at hjælpe dig, ved at få det til at fokusere hele tiden. På Canon-sprog hedder dette AI Servo og på Nikon´sk hedder det AF-C, men de andre kendte mærker har en lignende funktion.

Bokeh – Sløring på japansk

En af fiduserne ved at bruge et makroobjektiv er, at du kan komme meget tæt på dit motiv. Når du er tæt på vil du få en meget lille skarphedsdybde, og når du har en lille skarphedsdybde, vil det, som ligger foran og bagved det skarpe område, blive sløret. Det kan give de flotteste slørede og udefinerede figurer og farver – Nærmest psykedelisk.

Fænomenet kaldes bokeh som angiveligt er japansk og betyder sløring.

Englænderne, eller danskerne for den sags skyld, har ikke kunne finde på et bedre ord, så her hedder det samme fænomen også bokeh. En engelsk ordbog forklarer således: “The visual quality of the out-of-focus areas of a photographic image.” Det kan oversættes til noget i retning af “Den visuelle kvalitet af områderne i et billede, som er ude af fokus.”

Så blev vi så kloge.

“Bokeh – Den visuelle kvalitet af områderne i et billede, som er ude af fokus.”

Blomstermakro af Jørgen D. Vestergaard

Andre, også meget dygtige og seriøse fotografer, omtaler det slet og ret som dillerdaller. Du ved det, når du ser det.

Kvaliteten af bokeh varierer med objektivet, og det er ikke sådan, at et dyrt objektiv nødvendigvis giver en bedre dillerdaller-kvalitet.

Gå efter stemningen

Når du går i gang med at lave fotokunst, er det  stemningen i billedet du skal tænke på, og ikke om det er teknisk korrekt. For som med al anden kunst har det mange udtryksformer, og det er kun din, som er den rigtige.

Se lyset, farverne og formerne, mere end du ser blomsten. Se blot på resultaterne fra denne dag! Vi havde en fest og kunne sige “Waou” og “ahhh” rigtig mange gange.

Og bedst af alt. Det er super let at få de viste effekter, når bare du giver dig tid til at lege og tænker på fremgangsmåden, som Kim viste os.

Prøøøv det!

Nyd billederne sammen med os

Del artiklen