Tekst og billeder af Keld Ejsing-Duun
Snyltehvepsen og dens snylter
Jeg havde i længere tid været fascineret af biulvenes usædvanlige liv.
Flere gange havde jeg observeret dem i forskellige planter, særligt gederams så det ud til de holdt meget af. Derfor var det jo lidt besynderligt at de “stjal” honningbier når de foragerede på blomster og tydeligvis ernærede sig af nektar fra blomsterne. Det fik mig til at læse en del om dem og fandt forklaringen på deres brug af honningbier.
Biulvene udsøger sig honningbier og bedøver dem ved at stikke dem med deres brod. Herefter flyver de hjem til boet med den bedøvede honningbi fastholdt under sig ved at omklamre dem med alle sine seks ben. Selv om honningbien er lidt større end biulven går det fint med at flyve med honningbien som last.
Honningbierne blev slæbt ned i biulvens underjordiske bo og anbragt en i hver af et antal sidegange, hvor også æggene lægges. Når honningbien er anbragt i en sidegang, vil biulvens larve anvende den som maddepot, indtil den skal forpuppes.
Honningbien var jo kun bedøvet og den holder sig derfor “frisk” i længere tid, så biulvelarven kan æde sig stor af den. Derfor er der jo ingen behov for at biulven skal have yderligere kontakt med sin larve under opvæksten, så den fortsætter med at foragere i blomsterne og hente nye honningbier til gavn for nye larver.
Medens biulven er ude for at besøge en nektarfyldt blomst, kan det ske at boet får uvelkomne gæster. Biulven har nemlig en snylter. Det er biulvens guldhveps. Den opsøger biulveboet som en parasit med det formål at udnytte biulvens larve som føde for sin egen larve, så den ligger sit æg ved biulvens larve og den vil så æde den og hvad der er tilbage af honningbien, så den kan udvikle sig til en voksen biulvguldhveps.
En fotografisk udfordring
Jeg satte mig for at prøve at fotografere biulven medens den flyver med honningbier og helst et billede lige forfra medens den flyver ret imod mig.
Jeg var heldig at finde et redeområde med biulve som var spredt mest i en rundkreds omkring en sandfyldt fordybning i en mark. Jeg ville så lægge mig ned i bunden af sandhullet så horisonten var fyldt med lyst gulligt sand. På den måde var det let at se biulvene flyve over området og med en rolig og jævn baggrund håbede jeg autofokus kunne hjælpe mig med af fastholde fokus på de meget små og meget hurtige flyvere.
Jeg fik udvalgt mig nogle få faste punkter til at for-fokusere på. Ideen var så at kunne jeg fange en biulv med bytte omkring et af disse punkter, som fokus var indstillet på, så ville autofokus kunne holde fokus i hvert fald i en kort tid.
Det lykkedes ret godt. Af i alt ca 1700 skud fik jeg over 150 som var skarpe, og jeg fik mit billede af biulven som flyver lige mod mig.
Udfordringen øges
Nu skulle biulvguldhvepsen også med. Den er meget lille (4-10 mm iflg. Naturbasen) og her er det voksne insekt også vegetar og ses ofte i kurv og skærmplanter. Så ved en lille gruppe planter , hvor jeg havde set de kom, satte jeg mit kamera op. Jeg satte også to LED lamper op, da jeg skulle bruge et MP-E 65mm objektiv for at kunne forstørre de små insekter. For at kunne bruge blænde 11 skulle jeg bruge meget lys og lyset generer dem ikke.
Det blev en hel dag sammen med biulvene, som gav et interessant indblik i deres levevis. Der er mange små detaljer, man får øje på ved at bruge noget ekstra tid sammen med kun enkelte arter og jeg holder mere af disse oplevelser end blot at samle på alle forskellige arter.
