Temaet for denne klubaften i marts var introduktion til posering. Posering er et emne, mange finder rigtig svært både teknisk og personligt. Som med de fleste ting i livet, er det svært, hvis ikke man ved hvordan og selv har prøvet. Planen for klubaftenen var ikke at gøre os til eksperter i posering, men derimod at lave en introduktion til emnet, så deltagerne kunne mærke efter, om det kunne være interessant at gå videre med posering.
Til at hjælpe os havde vi Nikolaj, der modigt stillede op til den ukendte udfordring det må være at stå foran en hel flok kameraer og amatørfotografer. For os som fotografer er det så meget bedre og sjovere, når der er en levende model i stedet for vores sminkedukke.
Forhold dig kun til tre ting
Mange fotografer føler det helt sikkert angstprovokerende at skulle posere en anden person, eller endnu værre en gruppe personer, hvor det er grænseoverskridende for både en selv og for motivet.
Vi startede med en øvelse, der skulle gøre det overskueligt og sikkert at komme i gang med én person – Portræt med ansigt og skulder.
En måde at gøre posering overskueligt er ved at gøre det enkelt. Lad være med at tænke på alt det, du kan gøre, men forhold dig kun til tre ting. I denne øvelse var disse tre ting:
- Nøgleben
- Næse
- Øjne
Selv i en hektisk situation har du en god chance for at kunne huske og justere på kun disse tre ting.
Nøglebenet, eller linjen mellem skuldrene, kan være vinkelret på kameraaksen, eller det kan være drejet mere eller mindre til én af siderne. Udtrykket ændres meget i billedet, hvis du ændre denne vinkel, selv om du holder alt andet ens.
Fuldstændig samme forklaring gælder for næsen. Den kan pege direkte mod kameraet eller den kan drejes mere eller mindre til den ene eller den anden side.
Nu har du regnet den ud, for øjenene er præcist magen til. De kan kigge direkte ind i kameraet eller de kan se langs næsen, eller drejes til den ene eller anden side.
Hvis du vil have et stærkt udtryk, bliver det ikke meget stærkere, uanset om det er en mand eller kvinde, hvis personen står lige på kameraet med både nøgleben, næse og øjne. Dette kan jo meget passende være dit udgangspunkt, og en positur, der er let for din model at finde ind i.
Så snart du begynder at dreje en, to eller alle tre elementer væk fra kameraet begynder du at få forskellige udtryk. Husk, du kan justere hver del for sig og i hver sin retning. Drej for eksempel nøglebenet lidt til den ene side og drej næsten modsat. Lad nu modellen se langs næsen og lave et billede. Lad nu modellen se tilbage mod kameraet og lav et nyt billede og se forskellen.
Se også forskellen i forhold til billedet med alle tre elementer direkte på kameraet.
Små ting gør en stor og meget effektiv forskel. Der er ingen lov om, hvad der er rigtigt eller forkert. Det hele drejer sig om udtryk.
Hvis du går ind til en opgave eller øvelse med sikkerheden i, at du kun skal huske tre ting, og du kan variere hvert element for sig, har du allerede sænket angstniveauet meget. Påstand! Prøv det!
Jo mere du øver dig, des mere naturligt bliver det for dig at instruere modellen, om hvad du gerne vil, vedkommende skal gøre.
Det næste lille bitte skridt i den uddannelse i posering er at udvide dit syn på, hvilke elementer, der har effekt. Det kunne for eksempel være:
- At bede modellen om at sænke skulderen tættest på kameraet en smule
- At lægge hovedet en smule mod den ene eller anden skulder
- At sørge for, at håret ikke dækker den side af ansigtet og hilsen tættest på kameraet
- At du kan se pupil i begge øjne
- og så videre. Små ting som du kan se effekten af med det samme
Hvad virker for dig?
Ryggen er nøglen
Vi fortsætter øvelserne og bygger ét element mere på.
Den menneskelige krop har mange tusind års udvikling og erfaring i at bruge så lidt energi som muligt. Det betyder, at alle personer helt automatisk vil falde lidt sammen i ryggen, når de sidder eller står, simpelt hen for at spare på energien. Fordi det koster flere kræfter og dermed mere energi at holde ryggen ret.
I forhold til posering er det en rigtig dårlig ting, for når kroppen slapper af og falder lidt sammen, ser det bare ikke godt ud på billederne. Prøv selv at lave nogle billeder, hvor modellen sidder afslappet (og dermed sammensunket) og med ret ryg.
Det er en lille ting at holde øje med, men som til gengæld kræver din opmærksomhed hele tiden. Det gælder uanset om du laver billede af hoved-skulder, eller hvor mere af ryggen og kroppen er med.
Hvis man beder sin model om at rette ryggen, vil mange hæve skuldrene op til ørene, hvilket ikke er meningen, og heller ikke pænt. Det kan derfor være et fif at bede modellen om at trække hovedet lodret op, som om der var en snor i toppen af hovedet. På den måde strækkes ryggen uden at skuldrene hæves. Nu vi lige er ved skuldrene, så bed modellen om at trække dem lidt tilbage. Ikke unaturligt eller spændt, men bare lidt. Skuldre fremad kommer automatisk med en afslappet ryg, så husk at få dem trukket lidt tilbage samtidig med snore i hovedet.
Løsningen er ikke kompliceret, men kræver din opmærksomhed. Som med den første øvelse, er det små variationer, der skal til, og ikke et spørgsmål om at få kroppen i yderstillinger.
Skab luft omkring taljen
Ingen, uanset køn, højde, drøjde eller alder, har lyst til at se større ud eller mere uformelig ud end nødvendig. Som fotograf har du et effektivt værktøj til at hjælpe. Værktøjet hedder “Skab luft”.
Helt konkret bør du sørge for, at der kan ses lys mellem modellens arme og kroppen. Eller mindst den ene arm. Ved at skabe luft mellem arm og krop, kan man se hvor kroppen begynder/slutter. Hvis ikke man kan se det, ligner det, at kroppens bredde er forøget med bredden af to arme, hvilket næppe er det, du eller modellen ønsker. Samtidig med at kroppen ser slankest muligt ud, giver det også mulighed for at se talje. Og igen, det er helt lige meget om modellen er af den ene eller anden bygning. INGEN, har lyst til at se større ud end nødvendigt.
Du beder ganske enkelt modellen om at trække armene en smule væk fra kroppen, og samtidig skal der være en kontrastfarve bag ved modellen, så man faktisk kan se mellemrummet.
Det usynlige billedplan
Nu hvor vi har brugt tid på øvelser omkring kroppen og at få den til at stå rigtig i forhold til kameraet, er det tid til at se på placering af kameraet.
Udgangspunktet til denne intro til posering var at lave et portrætbillede hvor det er personen og ansigtet, der er det vigtigste.
Når en beskuer ser dit billede, er der nogle naturlige reaktioner, som trækker øjet til at se på forskellige områder af billedet.
Disse områder er:
- Det lyseste
- Det skarpeste
- Det største
Hvis du vil sikre, at beskueren ser det vigtigste i dit billede, skal det vigtigste derfor være lysest, skarpest og størst. For et portræt er det vigtigste ofte ansigtet.
Skarphed opnår du ved at sætte fokuspunktet på ansigtet, og endnu mere specifikt det øje, der er tættest på kameraet.
Lys styres ikke af kameraet, så det må du forholde dig til på anden vis, hvilket ikke var en del af temaet for denne klubaften.
Derimod fik vi en god snak om, hvordan du kan påvirke størrelse i dit billede, og det er ikke svært. Det der er tættest på kameraet virker større. Denne effekt bliver mere og mere udtalt jo mere vidvinklet din brændvidde (objektiv) er . Omvendt er effekten mindre og mindre jo længere teleobjektiv du bruger.
Du kan relativt effektivt styre effekten gennem en kombination af posering af modellen og placering af dit kamera.
Når du står med kameraet i den placering, hvor du tænker at lave et billede, skal du forestille dig billedsensoren som et plan (eller et stykke pap) som et usynligt billedplan. Dette plan flytter du langs centeraksen af objektivet indtil det rammer din model. Den del af modellen, planet (eller papstykket) rammer først bliver forstørret i billedet.
Prøv at bede modellen række en hånd lige frem mod kameraet. Der er ingen tvivl om, at hånden er væsentligt tættere på kameraet end ansigtet og på billedet bliver hånden nu meget forstørret i forhold til ansigtet, som er længere væk.
Hvis modellen sidder tilbagelænet i en stol med fødderne strukket frem, og du placerer dig selv og kameraet foran fødderne, vil det usynlige billedplan sikkert ramme fødderne først, som dermed bliver forstørret. Hvis du laver billeder til en skoreklame er det sikkert hensigten, men hvis du vil portrættere personen, er det ikke skoene, men derimode ansigtet, du skal gøre større.
Når du kender det usynlige billedplan er det heldigvis ret let at arbejde med. I eksemplet med de fremstrakte fødder, kan du eventuelt flytte dig selv til siden, så det usynlige billedplan rammer skuldren først, og hvis du så oveni købet beder modellen om at læne sig frem mod kameraet, kommer hovedet tættest på kameraet, og du har opnået at fremhæve ansigtet og ikke skoene.
Et andet eksempel er, hvis du laver et billede fra jordhøjde og peger kameraet op mod ansigtet. På den måde er ansigtet den kropsdel, der er længst fra kameraet, og som derved bliver formindsket. Igen er det måske uhensigtsmæssigt. Hvis du derimod hæver kameraet op og skyder lidt nedad, vil ansigtet være tættest på kameraet, og dermed blive fremhævet.
Du kan meget let selv lave øvelser og eksperimentere med det usynlige billedplan. Husk at effekten er størst med et vidvinkelobjektiv.
Brug andre til læring og inspiration
Mange, mange andre fotografer har øvet posering, flere er gode, og nogen er blevet meget gode. Du kan finde masser af inspiration hos andre.
Nogle af mine egne inspirationskilder til posering er følgende (på engelsk):
Roberto Valenzuela. Roberto er mexicaner bosidende i USA og er en virkelig mester i posering. Ingen jeg har set, kommer på hans niveau (men nu har jeg jo heller ikke set alle). Når han fortæller og underviser er det altid ud fra holdningen om, at du skal lære poseringens alfabet, og ikke 20 opstillinger. For med alfabetet kan du alt og er ikke begrænset til at huske et antal poseringer. Han har afholdt workshops og konferencer, YouTube 1, Youtube 2, og skrevet bogen “Picture Perfect Posing“, som er din grundbog om posering. Desuden har en skrevet en række bestsellere omkring, storytelling og lys.
Pye Jirsa er en anden virkelig dygtig amerikansk fotograf, især når det drejer sig om fotografering af par (forlovelse, bryllup …). Det hele ser legende let ud, når han laver de mest fantastisk billeder. Oftest kombinerer han posering med flash, som er endnu en af hans stærke kompetencer. Han har lavet meget video hvoraf noget kan findes på YouTube, Youtube 2, Youtube 3, Youtube 4, Youtube 5, Youtube 6.
Tak til modellen
Tusind tak til Nikolaj for modigt at stille sig op foran en flok amatørfotografer, der gennede og dirigerede for at få dig til at stå på bestemte måder. Vi håber, du kan bruge billederne.
