Workshop med Mikkel Hørlyck

📅 lørdag 26. september 2026 09:09⏱️ 420 min

Kom med til fotoprojektet “Styrke og Håb i fællesskaber – Fra Syrien til Danmark”.

NGO´en Mission East og konfliktfotojournalist Mikkel Hørlyck inviterer dig til et ekstremt spændende og helt unikt projekt. Projektet starter med workshop den 26. september 2026 med Mikkel Hørlyck, herefter arbejder deltagerne med en fotoopgave og projektet slutter med en udstilling af deltagernes billeder sammen med Mikkels fotografier fra Syrien.

Tid: 26. september 2026
Sted: Skjern-Tarm Fotoklub
Pris: 0 kr. Mission East har opnået finansiering
Bindende tilmelding annonceres senere

Mere information følger, men reserver dagen allerede nu.

Læs den officielle beskrivelse herunder:

Det her er et projekt for dig, der ikke bare tager billeder – men arbejder med fotografi som fortælling, observation og håndværk.

Dette projekt er for dig, der vil udvikle din evne til at fortælle stærke historier gennem billeder. For vi fra NGO’en Mission East, mener at fotografi kan skabe forbindelser mellem mennesker, selv når vi lever meget forskellige steder i verden. I projektet tager vi udgangspunkt i konfliktfotojournalist Mikkel Hørlycks fotografier fra Syrien, som han tog under en dokumentarrejse i 2025. Billederne viser menneskers hverdagsliv, fællesskaber, håb og modstandskraft efter mange års konflikt og krise. 

Det er her koblingen mellem Syrien og Danmark opstår. For hvordan ser styrke og håb ud i menneskers liv i jeres lokalområde? Og Hvad betyder fællesskab for os? Og hvilke menneskelige erfaringer går egentlig på tværs af Syrien og Danmark?

Derfor bliver jeres fotografier en vigtig del af projektet. Når deltagerne arbejder med deres egne billeder og fortællinger fra danske lokalsamfund, opstår der en visuel dialog mellem mennesker i Syrien og Danmark.

Derfor Mission East inviterer – i samarbejde med konfliktfotojournalist Mikkel Hørlyck – til fotoprojektet ”Styrke og Håb i fællesskaber- Fra Syrien til Danmark” 

Sådan foregår projektet

1. Workshop

Der kommer til at være reflektionsøvelser og samtaler om Syrien. Derudover vil Mikkel Hørlyck dele sine erfaringer fra Syrien og giver et ærligt indblik i, hvordan fotografi kan dokumentere menneskers liv i krig og krise. Du får samtidig indsigt i fotografiets håndværk og fortælling. 

2. Fotoopgave

Med inspiration fra workshoppen arbejder du med en opgave i dit eget lokalområde:

Hvordan ser håb og fællesskab ud – dér hvor du bor?

3. Udstilling

Alle deltageres billeder bliver en del af en offentlig udstilling, hvor de vises sammen med Mikkels fotografier fra Syrien.

I kan læse mere her: Styrke og håb i fællesskab: fra Syrien til Danmark – Mission East

Hvis I/du er interesseret så kan i skrive en e-mail til mig på tkm@missioneast.org eller ring på nummeret 22127328


Når du tilmelder dig, hjælper du aftenens tovholder til at kunne forberede sig bedst muligt

← Tilbage

Del artiklen