Første arrangement i “Naturen tæt på” blev godt modtaget

“Naturen tæt på” fik en flyvende start, da Mikkel Jézéquel og Kamilla Husted Bendtsen den 11. juni 2022 åbnede den lange række af arrangementer med “Grundkursus – Fototeknik og naturformidling”.

Løvbakkerne Naturcenter var fuld af 38 naturinteresserede og fotografer, som kunne høre Mikkel og Kamilla dele deres viden og passion for den danske natur, alt i mens Mikkels mange flotte billeder gled over lærredet.

I forhold til naturformidling var der ingen løftede pegefingre, men derimod strålede glæde og stolthed over vores danske natur. For at kunne formidle er man nød til at vide. Derfor bruger Kamilla og Mikkel meget tid på at researche de dyr og emner, som de vil lave billeder af. Det betyder gennemgang af meget litteratur med fagspecifik viden og også gerne interviews med personer, som kender til dyret eller fagområdet. Dette er en vigtig pointe for os amatørfotografer, som måske forventer at se det ene sjældne dyr efter det andet senest 5 minutter efter ankomst. Og så undrer vi os over, at vi ikke får nogen af de gode billeder. Jo grundigere forarbejde, des heldigere bliver man som fotograf.

“Jo grundigere forarbejde, des heldigere bliver man som fotograf”

Sæt dig derfor ind i tingene hjemmefra. Hvad er karakteristisk for landskabet eller dyret? Hvis du har en god grundviden, kan du meget lettere tilpasse dit billede og din historie, når du er derude. Vær forberedt på at det kan tage tid. Giv dig god tid og lad situationerne opstå, og når du er i gang, så sørg for at arbejde grundigt med dit motiv, så du dækker mange vinkler, både rent kameramæssigt, men også vinkler på din historie, og stop ikke før dit budskab kommer godt frem i dit billede.

Mens du sidder i skovkanten og venter, kan du jo tænke på, at Mikkel brugte 13 timer på at vente på en kronhjort. 

Formidling med tekst

Naturen tæt på, Løvbakkerne af Henrik Hansen

Mikkel og Kamilla har en arbejdsfordeling, hvor Mikkel laver billederne og Kamilla skriver teksten. Men hvorfor er der brug for tekst, når et billede siger mere end tusind ord, spurgte Kamilla.

Tekst og billede i forening giver rigtig god mening, da de to formidlingsformer supplerer hinanden. Billedet taler til hjertet og tekst taler til hjernen. På den måde kan billedet bruges som blikfang til at skabe interesse, hvorefter teksten kan bidrage med konkret og dybere viden. Det er derfor vigtigt, at ord og billede passer sammen. Den gode billedtekst er kort, letlæselig og sammenhængende, og forklarer hvad der sker på billedet. Vælg hvad du vil fortælle, og kom ikke med for mange budskaber.

Fortæl din historie med storytelling

Jeg vil gerne fortælle, at …

Brug ovenstående sætning når du laver billeder, for derved at gøre klart for dig selv, hvad det præcist er, du vil vise med billedet. Hvis du ikke har overvejet formålet, er der stor risiko for, at billedet bare bliver et tilfældigt snapshot.

Husk at miljøet omkring dit motiv er vigtigt for at fortælle historien. Det kan være levevis og -sted. På samme måde er det ekstra interessant at vise dyrs adfærd, og ikke “bare” et flot portræt. Portrættet kan sagtens bruges til at fortælle om en fugls flotte fjerdragt, men portrættet fortæller ikke nødvendigvis noget om hvor eller hvordan, fuglen lever.

Eksempler på “Jeg vil gerne fortælle at …”

  • Skægmejsen lever i rørskoven
  • Gærdesmutten har en meget karakteristisk strittende hale
  • Vadehavet er fladt og vidstrakt
  • Ræven har tilpasset sig byen

og så videre

Fototeknik – Eksponering er vigtig

Eksponeringstrekanten. Grafik af Jørgen D. Vestergaard

Der er ingen tvivl om, at stemning og motiv er altafgørende i det gode naturfoto, og det er slet ikke sikkert, at det gode billede er teknisk korrekt. Men det er alligevel vigtigt at vide, hvordan et billede bliver eksponeret, og hvilke parametre, du har at skrue på.

Ønsker du et skarpt og velbelyst billede, eller ønsker du et bevist sløret eller mørkt billede? Hvordan du opnår det ene eller det andet er op til dig, men du har tre grundlæggende parametre, som du skal kende og forholde dig til: Blænde, lukkertid og ISO

Blænden er åbningen i objektivet og styrer dybdeskarpheden. Jo højere blændetal jo større skarphedsdybde.

Lukkertid er den tid kameraet bruger på at optage billedet. En kort/hurtig lukkertid fryser bevægelser mens en lang/langsom lukkertid slører bevægelser.

ISO er analog til lysfølsomhed. Hvis det er mørkt kan du skrue op for ISO-værdien. Husk at høje ISO-værdier resulterer i støj i billedet, som udvisker detaljer og mindsker farvedybde.

Ovenstående tre parametre virker i sammenhæng og giver tilsammen eksponeringen af dit billede. 

Læs også artiklerne om kamerateknik del I og del II samt eksponeringstrekanten.

Komposition er også vigtig

Lige som eksponering er vigtig er komposition det også.

Overvej om der er linjer i billedet, som du kan bruge til at lede øjet frem til hovedmotivet. Hvis der er, bliver billedet meget stærkere at se på.

Det samme gælder for forgrund, mellemgrund og baggrund. Vær opmærksom på, at du får for-, mellem- og baggrund til at gøre billedet mere interessant. Det er rigtig nemt at glemme, når nu du har bæveren i søgeren. Men sommetider er det få centimeter du skal flytte eller dreje kameraet, for at baggrunden bliver meget bedre. Lige som det ser fjollet ud, hvis en gren stikker ud af brudens øre, lige så fjollet kan det se ud for en bæver. Men måske bæverens dæmning kunne bruges som baggrund, eller nogle af dens yndlingsgrene som forgrund?

Nogle gange virker det godt at placere motivet lige i midten af billedet, men oftest bliver billedet bedre, når du placerer motivet i det gyldne snit eller i tredjedelsknudepunkterne.

Husk dog, at der ikke findes regler om komposition, kun vejledninger. Og disse vejledninger bør brydes, hvis billedet derved bliver bedre.

Naturen tæt på, Løvbakkerne af Bent Søndergaard

 

Kamilla og Mikkels noteark

Kamilla og Mikkel havde lavet et noteark til deltagerne, med viden og mange af dagens pointer og fif. Du kan hente det her.

Vil du også med til “Naturen tæt på”

”Naturen tæt på” er et projekt arrangeret af Kibæk Fotoklub, hvor alle natur- og fotointeresserede inviteres til at deltage for til sidst at udstille mange af deltagernes billeder på steder hvor beboere og brugere ikke selv kan komme ud i naturen.

Projektet støttes af Kulturfest Herning og Herning Kommune, som sammen med flere fonde gør, at brugerbetaling kan holdes lav.

Læs mere om projektet og hvordan du deltager på kibaekfotoklub.dk/naturen og facebooksiden Naturen tæt på.

Om Alopex Media

Til dagligt har Kamilla og Mikkel firmaet Alopex Media sammen, hvor de lever af at formidle naturen i tekst og billeder. Deres kunder er blandt andet magaziner, kommuner og institutioner. At Alopex Media allerede tænker “Naturen tæt på” er helt tydligt, da et af deres store projekter netop var at bringe naturen ind i midten af Holstebro, hvor besøgende og handlende på gågaden kunne nyde store flotte plakater og informativ tekst fra den danske natur.

Læs mere om Alopex Media her.

Mariehøneedderkoppen

Farverig forårsgæst på frierfødder, mariehøneedderkop af Mikkel Jézéquel og Kamilla Husted Bendtsen

Mariehøneedderkoppen kan ikke forveksles med andre dyr i den danske natur, men det er kun hannen, som har givet den navnet med det røde, prikkede bagparti. Hannen har en kropslængde på ca 1cm. Hunnen er stor og sort. De meget synlige kæber er stærke nok til at bide gennem skjoldet på dens livret skarnbassen, hvor man kan se to huller.

Mariehøneedderkoppen lever mest i gange under jorden, men nogle få uger i foråret går hanedderkoppen ud for at finde en hun. Det bliver til gengæld det sidste han gør, da hunnen æder hannen efter parring. 

Hunnen lægger sine æg i en kokon, som opbevares i gangene indtil ungerne kommer ud.  Ungerne æder moreren.

Hvis du selv vil finde mariehøneedderkoppen skal du ud på et jysk hedeområde i april eller maj, hvor hannen går rundt i sin jagt på en hun. Du kan prøve at kigge efter et fladt fangstnet tæt på et hul i jorden. Du kan måske også få øje på nogle af edderkoppens madrester, som ligger som en anden losseplads oppe foran hullet.

Kilder: Mikkel Jézéquel og Kamilla Husted Bendtsen, naturbasen.dk, naturporten.dk

Del artiklen