Indvielse af “Naturen tæt på” vandreudstilling i Kibæk

Indvielse af "Naturen tæt på" udstilling i Løvbakke Dyrehave februar 2023 af Jørgen D. Vestergaard

Invitation til indvielse af “Naturen tæt på” vandreudstilling i Kibæk

Den 21. juni 2023 kl. 9.00 er der indvielse af “Naturen tæt på” vandreudstilling ved Kibæk Mølle og du og alle intereserede er inviteret.

Snoren klippes kl. 9.00 hvorefter over 120 børn fra Kibæk Skole kommer på opgaveløb rundt om Møllesøen, hvor naturvejledere fra Herning Kommune er klar med masser af spændende poster. Det har været en kæmpe succes de tidligere steder udstillingen har været.

Hvis tørkesituationen tillader, slutter vi med grillede dådyrpølser. Dette udgår naturligvis, hvis åben ild ikke er tilladt eller forsvarligt.

"Naturen tæt på" placering af udstilling ved Kibæk Mølle
“Naturen tæt på” placering af udstilling ved Kibæk Mølle langs den grønne linje

Sidste stop for udstillingen

Kibæk bliver sidste sted for vandreudstillingen, så kom og vær med til en rigtig hyggelig formiddag og “Naturen tæt på”.

At vandreudstillingen kommer til Kibæk Mølle betyder samtidigt, at de flotte billeder flytter fra Svanholm Sø, hvor de har hængt siden 9. maj 2023. Så skynd dig, hvis du vil nå at se dem i Sdr. Felding.

"Naturen tæt på" billede af snog ved Svanholm Sø, Sdr. Felding
“Naturen tæt på” billede af snog ved Svanholm Sø, Sdr. Felding

Lær mere om dyrene

På hvert af de 13 billeder i vandreudstillingen er der en kort tekst om det enkelte dyr. Men du kan lære endnu mere ved at bruge QR-koden eller linket på hvert af billederne. Vi er selv ret stolte over, at vi har fået lov at bruge tekster fra Vicky Knudsens bog “Vickys vilde verden” udgivet af Politikens Forlag. Gengivet med forfatterens tilladelse. Vicky Knudsen holdt et forrygende foredrag med “Naturen tæt på” i Kibæk, som du kan læse mere om her.

Hvis ikke du har mulighed for at se billederne i naturen, kan du se dem og teksterne her

Del artiklen