Denne artikel er en direkte forlængelse af “Naturen tæt på” workshoppen “Kunsten i at fotografere naturen” med Ard Jongsma og artiklens del I. Helt kort kan det siges, at Ard gav deltagerne en ordentlig kreativ indsprøjtning samt masser af motivation til at udforske naturfotografiet.
I artiklens del I var temaet simplificering. I del II tager vi fat på komplificering. Inden du begynder at slå komplificering op i ordbogen, skal du vide, at ordet er stavet korrekt og forklaring af dets betydning følger herunder.
KOMPLIFICERING
I del I lærte vi hvordan simplificering giver et enkelt billede, hvor betragteren kun skal forholde sig til motivet, da motivet er det eneste i billedet. Dette billedsprog kan være meget kraftfuldt.
Man kan sige, at simplificering giver dig fuld kontrol over billedet og motivet.
Men simplificerede billeder kan også blive ensartede og måske tænker du og betragteren, at der mangler noget. Måske kontekst eller historie eller noget helt tredje.
Her kommer vi til komplificering. Med komplificering behøver alt andet end motivet ikke at forsvinde som ved simplificering, men du kan bringe noget mere ind i billedet. Vi taler ikke om et reportagebillede, hvor alt er skarpt, men om at du bevist bringer nogle elementer tilbage i billedet. Det du bringer ind kan eksempelvis være for at fortælle en stærkere historie, eller det kan være for at give et stærkere kunstnerisk billede. Det leder til et vigtigt spørgsmål til dig selv som fotograf: “Hvad vil jeg med billedet?”
Komplificering er kunsten at bringe disse elementer ind i billedet.
Noget af det du kan overveje at bringe ind i dit komplificerede billede kunne for eksempel være
- Baggrund
- Forgrund
- Tekstur
- Lys/mørke
- Farver
- Historie
- Kontekst
- Miljø
- og så videre
Komplificering er kunsten at bringe udvalgte elementer ind i billedet.
Baggrund
Hvis baggrunden kan gøre billedet mere spændende, kan du prøve at få noget af den med i billedet. Det er naturligvis ikke et stykke tilfældigt baggrund, men lige præcist den blomst eller de grene, som hjælper billedet. Du skal derfor være opmærksom og omhyggelig, når du vælger hvilket del af baggrunden, du vil have med, og hvor tydelig eller utydelig, lys eller mørk baggrunden skal være i billedet.
Hvor skarp eller sløret baggrunden bliver hænger sammen med afstanden mellem motiv og baggrund (når vi antager, at du har stillet skarpt på motivet) OG afstanden mellem kamera og motiv. Jo længere afstand mellem motiv og baggrund des mere sløret bliver baggrunden OG jo kortere afstand mellem kamera og motiv des mere sløret bliver baggrunden.
Forgrund
Det kan også hjælpe dit billede, hvis der kommer noget interessant i forgrunden. Her menes der helt specifikt noget, der kan give uskarpe områder i billedet.
Prøv for eksempel at fotografere igennem noget. Du kan gå helt tæt på græs, blomster, blade, grene, lyskæde og så videre. Når du stiller skarpt på motivet, bliver elementerne i forgrunden uskarpe og kan danne nogle meget interessante teksturer i billedet. Man behøver ikke kunne skelne, hvad elementerne består af, men de skal gerne bidrage til billedet med farver, former, lys/mørke eller tekstur.
Du kan eventuelt prøve at tage en tot langt græs, eller noget lyng eller en grangren med nåle, som du holder helt hen til forreste linse på dit objektiv. Du kan endda proppe din “tot” ind i modlysblænden. Forsøg også med at lave et hul i totten, så du kan få et sted i billedet, hvor den slørede effekt er mindre.
Skarpt eller uskarpt
I løbet af workshoppen kom Ard med et spændende udsagn: “Skarphed er overvurderet.” Hvad mener manden dog? Nu har (næsten) alle fotografer stilet efter og brugt formuer på det skarpeste objektiv. Ards pointe var, at skarphed ikke bør være et mål i sig selv. Faktisk kan nogle objektiver virke overnaturligt skarpe og det samme med billeder, der er gjort alt for skarpe i fotoredigering.
Et uskarpt billede kan være virkelig godt og intenst med en fantastisk stemning, hvilket bare understreger Ards udsagn.
På den måde bliver hvert billede en forhandling mellem sløret eller skarp. Hvad virker bedst i hvilke situationer og til hvilke motiver og så videre. Du ved det næppe, før du har prøvet det. Det kunne være en personlig udfordring: At lave to billeder af det samme motiv; et skarpt og et sløret. Så kan du bagefter vurderer, hvilket du syntes bedst om.
Skarphed er overvurderet!
Find din balance
Ard vurderer selv balancen mellem at få billedet helt perfekt i kameraet eller at få det perfekt i den efterfølgende redigering. Du kan sagtens komme ud for, at du vil skulle bruge timer bag kameraet for at få et resultat, du kan lave på 30 sekunder i Photoshop. Igen skal du overveje formålet og destinationen med dit billede, for at afgøre hvad, der er mest hensigtsmæssigt for dig i den givne situation.
“Beskidte tricks”
Findes der metoder eller tricks, hvormed du kan skabe endnu mere spændende billeder? Ja da, det gør der ihverfald, og det er ikke kompliceret.
Du har allerede læste om et “beskidt trick”, nemlig at holde noget op tæt på forreste linse, hvilket kan give nogle spændende farver og skygger i forgrunden, når du samtidig bruger et lille blændetal.
Du kan også let tilføje dine egne vanddråber eller støvregn. Alt du skal bruge er en billig vandforstøver med lidt vand. Lige før du eksponerer billedet, sprøjter du lidt vand ud i luften foran eller bag ved dit motiv, og du kan også sprøjte direkte på motivet for at danne større vanddråber. Et lille bonus-tip er, at belyse vanddråber og støvregn bagfra, hvilket kan give nogle meget flotte effekter.
Et tredje trick er at bruge en lyskæde, som du placerer helt tæt på forreste linse, lige som ved det første trick. Når du bruger et lavt blændetal bliver lysene i lyskæden til utydelige pletter af lys, som kan give et helt magisk resultat. Du kan også bruge et stykke sølvpapir (aluminiumsfolie) som du krøller, hvorefter du lyser på det med en stærk lygte eller blitz. Husk at eksperimenter med placeringen af de enkelte lys og flyt rundt på lyskæden mens du laver en serie billeder.
Opsummering på beskidte tricks
- Put en tot græs eller lignende helt tæt på forreste linse samtidig med at du bruger et lille blændetal.
- Brug en vandforstøver til at skabe dit eget regnvejr eller vanddråber.
- Brug en lyskæde eller sølvpapir til at skabe spændende lyspletter, samtidig med at du bruger et lille blændetal.
Opgave i komplificering
Udfordr dig selv ved at løse følgende opgave i komplificering:
Start med at lave et billede af et motiv uden baggrund overhovedet. Det er også det, du kender som et simplificeret billede. Hvis du er usikker på, hvad der menes med et simplificeret billede, kan du eventuelt læse Del I – Simplificering.
Når du har lavet det simplificerede billede begynder du at tilføje interessante elementer som for eksempel:
- Forgrund/baggrund
- Vand; Støvregn, vanddråber
- Skyd-gennem-noget
- Modlys, lyskæde, sølvpapir
Du behøver ikke tilføje alle elementer i det samme billede, men prøv at bruge dem, så du får en fornemmelse af deres effekter.
Alt kræver øvelse så fortsæt selvom du syntes, det er svært. Du bliver en sand mester i komplificering, hvis du bliver ved at øve dig.
Andre guldkorn
Der er ingen regler, kun værktøjer. Der er ingen regler inden for fotografi, heller ikke med komposition eller eksponering. For eksempel vælger du selv, om dit motiv skal kigge ind i billedet eller ud af billedet, og tredjedelsreglen er ingen regel. Skal billedet være lyst eller mørkt for at give den stemning, du ønsker? Der findes nogle værktøjer eller guidelines, som kun er til for at blive brudt. Det er dit billede, og du må gøre alt, hvad du vil med billedet for at opnå dit ønskede resultat.
Symmetri. Hvis du vil bruge symmetri i dit motiv, bør du være ekstra omhyggelig med placeringen af motivet.
Brug det negative rum. Du kan bruge negativt rum til at give en stemning, en sans for størrelse, balance.
Brug hjørnerne i billedet. De fire hjørner i et billede har magiske kræfter rent visuelt. Prøv at bruge hjørnerne bevist ved at lade elementer i billedet starte eller stoppe i et af hjørnerne. Du behøver ikke stræbe efter en hel diagonal linje mellem to modstående hjørner, men prøv at lade skovstien starte eller slutte i et af hjørnerne, eller lad bølgemønstret starte i et hjørne. Du har sikkert fanget idéen.
Indramning. Her menes ikke en flot egetræsramme uden om dit billede, men om hvordan du kan bruge elementer i billedet, til at danne en visuel ramme om motivet. Du kan bruge alt i billedet. Det kan for eksempel være et træ på hver side af motivet, eller den klassiske døråbning, men det kan også være den gule blomst, der danner en ramme af farve omkring dit motiv. Her er det virkelig kun fantasien, der sætter grænser. Hvis du mangler inspiration så tag et kig på nogle af Ards billeder, som du kan finde i materialet Simplificering og Komplificering.
Gentagelse. Du kan bruge gentagelse af former og farver til at skabe interessante billeder. Naturen er fyldt med gentagelser. Billedet kan blive endnu mere interessant, hvis du lader dit motiv bryde gentagelsen.
Brug hvidbalancen kreativt. Farver i billeder kan bestemt bruges kreativt. Det samme gælder hvidbalancen, som du selv kan kontrollere. Der er ingen lov, der siger, at du skal bruge den hvidbalance, dit kamera tilfældigvis vælger. Og kameraets valg behøver ikke engang være teknisk korrekt. Du kan ret effektivt ændre stemningen i et billede ved at ændre hvidbalancen, som dermed bliver et kreativt værktøj. Du kan særligt let ændre hvidbalancen, hvis dit billede er i RAW-format med farvetemperatur. Hvis billedet er i JPG kan du stadig ændre farvetemperaturen af billedet.
Vis bevægelse. En måde at skabe tekstur og anderledes former kan være ved at fremhæve bevægelse. Her kan du eksperimentere med at bruge en lang lukkertid for at gøre motivet sløret, mens du holder kameraet stille, men du kan også følge motivets bevægelse ved såkaldt panorering. Her forsøger du at holde motivet samme sted i søgeren, ved at dreje kameraet med bevægelsen. Vær ikke bange for at eksperimenter med lukkertiderne, som kan være 1/30s eller endnu langsommere, helt afhængig af hastigheden af motivet. Bevægelse kan give nogle spændende effekter og uventede former og farver.
Lys leder øjnene. Vores hjerner er programerede til at se efter lys. Det betyder, at når du ser på et billede, alle billeder, vil dit blik helt automatisk søge hen mod det lyseste område i billedet. Sådan er det bare. Det kan du bruge aktivt i dine egne billeder. Hvis du sørger for, at dit motiv er det lyseste i billedet, eller er placeret foran det lyseste, så vil beskuerens blik automatisk søge hen til motivet, helt som du ønsker. Det modsatte vil ske, hvis du har områder i billedet, der er lysere en motivet. Så vil beskueren starte med at søge i de lyse områder, hvilket ikke er hensigten.
Vær konsistent. Prøv at være konsistent i din billedbehandling. Vælg dit udtryk, din farvetone og så videre. Når du er konstituent giver du dit publikum en bedre chance for at genkende billeder lavet af dig. Når du viser flere af dine billeder ved siden af hinanden, vil det se fantastisk flot ud.
Tro på dig selv. Hvis du selv syntes, dit billede er godt, SÅ ER DET GODT. Uanset hvad andre siger. Når du tror på dig selv, bliver dine billeder bedre, for så forfølger du din egen vision.
Det bedste tidspunkt til foto. Hvornår tager du ud med kameraet? Ikke kun om lørdagen, vel? Hvis lyset er flot en tirsdag aften, eller eftermiddag, eller tidlig morgen så er det med at komme afsted. Ofte vil lys fra siden være godt, da det skaber skygger, og skygger giver dimension og drama i dine billeder. Lys fra siden kommer automatisk, hvis solen står lavt. Det gode lys vil hjælpe dig til straks at lave bedre billeder.
Det samme gælder vejret. En varm sommerdag er behagelig, men ikke nødvendigvis det bedste tidspunkt til foto. Tåge er perfekt til at skabe stemning, men det samme er regn- eller snevejr, så bare tag passende tøj på, og kom afsted. Dit kamera kan som regel holde til meget mere end dig selv.
Hold motivet væk fra horisontlinjen. Det er ingen regel, men Ard forsøger selv at holde ting, især motivet, væk fra horisontlinjen. Du har helt sikkert set billeder fra en solnedgang ved stranden, hvor horisonten skærer lige gennem motivets hoved. Det samme gælder med grene og andre genstande, som ikke nødvendigvis bør komme ud af hovedet på dit flotte motiv.
Se Ards billeder og noter fra workshoppen
Ard var så begejstret for dagen og deltagerne, at han har delt sine præsentationer fra workshoppen, så du kan inspireres igen og igen. Du kan hente materialet via linksene:
Simplificering og Komplificering
Tusind tak til Ard for at dele både noter og fantastiske billeder.
Tak
Tusind tak til alle deltagere for at være med til at gøre dagen god og fyldt med snak og hektisk aktivitet. Også tusind tak til Ard for at komme og give os et ordentligt, kærligt spark i kreativiteten. Vi gentager meget gerne.
Vi håber alle at se jer alle igen ude i naturen eller til et nyt arrangement i Kibæk Fotoklub.
