Naturen01 Jordhumle

Fotograf: Jørgen D. Vestergaard

Jordhumle er en gruppebetegnelse som i Danmark dækker over ca 20 arter humlebier. Jordhumlerne er meget almindelige i Danmark, måske de mest almindelige, men det er ekstremt svært at lave nøjagtig artsbestemmelse inden for denne gruppe. De kendes på den tværstribede sorte krop med et gult bånd bag hovedet og et gult bånd midt på bagkroppen. Desuden er den bagerste del af bagkroppen hvid. Det er en relativ stor humlebi hvor dronningen kan blive op til 25 mm lang.

Dronningen kommer frem fra sit hi i det tidlige forår i april måned, hvor hun har overvintret under blade, mos og træer. Hun går i gang med det samme med at finde et godt sted at bygge bo. De lever især under jorden, som for eksempel i gamle musereder eller muldvarpegange. Jordhumler er sociale insekter, der lever sammen i en stor familie på flere hundrede individer.

Føden er meget varieret og består af nektar og pollen fra mange forskellige slags blomster, og de er vigtige bestøvere.

Det er kun befrugtede dronninger, som overvintre.

Jordhumle kan godt stikke,  men gør det kun hvis den provokeres.

 

Læs også om de øvrige dyr i udstillingsserien ved at klikke på billederne herunder

Del artiklen