Naturen01 Stor Flagspætte

Fotograf: Jørgen D. Vestergaard

Stor flagspætte

(Dendrocopos major)

“Naturen tæt på”, stor flagspætte af Patrick Hasager Lauritsen

Den her art er en nøgleart, og en nøgleart er en, der skaber gode forhold og levesteder for andre arter. Det er den store flagspætte, og den gør nu engang hvad en spætte gør: hakker i træer og laver store huller. Ofte vil den lave et nyt hul hvert år, når den skal yngle. Det betyder, at alle de gamle hulle kan blive benyttet af andre hulrugende fugle, som ikke selv er i stand til at hakke et hul. Grunden til, at stor flagspætte overhovedet er i stand til at hakke huller i træerne, er, at den har et ualmindelig stærkt næb, som vokser helt vildt hurtigt. Det vokser hurtigt, fordi ellers ville den lynhurtigt slide det op. Det er nemlig hårdt for sådan et næb at hakke i træer, og faktisk slider den hele tre næb op på et år. Men ud over at have et godt næb til formålet har den altså også en lidt specialudviklet konstruktion i hjernen, der gør, at den ikke får hjernerystelse. Mange kender måske de oppustelige cykelhjelme, og sådan en har stor flagspætte nærmest konstant pustet op rundt om hjernen. I virkeligheden er det nogle svampede knogler, der sørger for at holde kraniet på plads. Dens næb er faktisk også lidt asymmetrisk, hvilket gør, at stødet ikke bliver så voldsomt for hjernen. Så stor flagspætte er simpelthen bygget til at kunne hugge løs, selv om det er en voldsom kraft, der ryger tilbage efter sådan et hug. Stor flagspætte hakker ikke kun et dybt redehul til sine unger, den hakker også i træer for at finde mad. Når den får hakket sig ind til fede biller og larver, bruger den sin lange, spidse tunge, der er besat med små modhager, til at hive lækkerierne ud. Og så markerer spætter også deres territorier med en trommesole, så alle kan høre, hvem der bor lige der. Dette kan man især høre om foråret, hvor der ofte sidder flere hanner og trommer om kap, og de jagter og gladelig rundt med hinanden.

Stor flagspætte har tilpasset sig os mennesker ret godt, forstået på den måde, at de er blevet ret vilde med den fuglemad, vi hænger ud i haven. Her går de gladelig på fedtkugler og usaltede jordnødder, for fedt er lig med energi for en fugl, og sådan et tagselvbord siger stor flagspætte ikke nej til. Så hvis der er skov i nærheden med godt ynglemuligheder for stor flagspætte, kommer den tilbage til haven for at spise igen og igen. Ud over insekter og fedt ved foderbrættet spiser stor flagspætte også gerne frø fra grankogler. Her har den et fast spætteværksted, hvor den har fundet et godt sted på et træ til at sætte koglen fast. Så kan den placere den der og hakke sig ind til de lækre, fede frø, uden at koglen smutter fra den. Det er især om vinteren, spætten benytter sig af værkstedet, for på den årstid er der ikke mange insekter, og så supplerer dem med frø. Nå ja, og så kan den også godt finde på at nuppe æg og unger fra andre fugle. Et godt kendetegn ved spætter er, at deres tæer vinder anderledes end mange andre fugles. De har nemlig to forudvendte og to bagudvendte tæer, hvilet giver dem et rigtig godt greb, mår de klatrer rundt på stammer. De fleste andre fugle har tre forudvendt og en bagudvendt tå, som er ganske glimrende, når de mest bare skal gribe rundt om grene eller stå på flader.

Udseende og levested

Stor flagspætte er meget karakteristisk med sine hvide, røde og sorte farver. I Danmark har vi også to andre flagspætter – lille og mellem, men de er meget sjældnere end stor flagspætte og også mindre. Det er muligt at kende forskel på han og hun, da hannen har en rød plet i nakken, som mangler hos hunnen. Ungfuglene har en helt rød isse. Ud over at tromme kan stor flagspætte komme med mange lyde, især når det er ynglesæson, og territoriet skal hævdes. De danske store flagspætter bliver for det meste i landet hele året, og den er almindelig over hele landet, hvor der er skov. Anholt er en undtagelse, da der simpelthen ikke er nok passende træer til den. Den foretrækker blandskove, hvor der står mange forskellige arter af træer, men den kan også være i rene løv- eller nåleskove. Og så ser den gerne, at der er mange gamle træer, da gamle træer er fyldt med lækker mad. Den er lige over 20 centimer lang og har et vingefang på 35-40 centimer. Det er isæt i marts og april, at man kan høre stor flagspætte tromme løs på træer og kalde. Hvis der ikke er nok føde i vores nordiske nabolande, fordi frøsætningen har slået fejl hos nåletræerne, kan der komme mange store flagspætter ned om vinteren fra nord, men det sker langtfra hvert år.

“Naturen tæt på”, stor flagspætte af Anny Lavrsen Strickertson

Kort og godt

Hvor ses den:

Over hele landet, hvor der er skov.

Hvornår ses den:

Hele året.

Hvorfor er den så fed:

Fordi den kan smadder løs på et træ uden at få hjernerystelse eller brække næbbet.

Tekst af Vicky Knudsen gengivet fra bogen “Vickys vilde verden” udgivet af Politikens Forlag.
Gengivet med tilladelse af forfatteren.

Læs også om de øvrige dyr i udstillingsserien ved at klikke på billederne herunder

Del artiklen