Naturen01 Ræv

Fotograf: Grethe Larsen

Ræv

(Vulpes vulpes)

Der er ingen tvivl om, at ræven er et rigtigt familiedyr, da den lever i en familiegruppe med både hun, han og hvalpe. Det er meget sjældent, at hannen deltager i yngelplejen hos pattedyr, men når hvalpene er født, og hunnen skal give dem mælk, så sørger hannen for at komme med mad til hunnen. Et rævepar kan holde sammen i mange år, og de bliver gerne i det samme territorie og bruger den samme hule, når de skal yngle. De kan dog sagtens have flere huler rundtomkring, og det er ikke, fordi de bruger deres hule(r) året rundt. Faktisk forlader de hulen, som de har opfostret hvalpe i, efter yngletiden. Herefter sover de indimellem i hulerne, men for det meste foregår det under åben himmel.

“Naturen tæt på”, ræv af Sonja Mortensen

Ræven er uden tvivl et af de smukkeste dyr, vi har, med sin flotte, røde pels, og så kan man godt se, at den hører til hundefamilien. For den lunter altid afsted på helt samme måde, som vores hunde gør det, og så er den også rigtig god til at markere sit territorie. Man er ikke i tvivl om, om en rævegrav er aktiv, hvis man lige prøver at lugte til den. Men det er ikke kun graven, der markeres, faktisk sørger den for at duftmærke hele territoriet, og det foregår ofte ved at placere en lort et højt sted. Duften når jo meget længere ud i landskabet, hvis den ligger lidt højt. Nogle gange kan unge hunner fra året gør blive i territoriet og hjælpe til med alt det praktiske arbejde i forbindelse med at få mindre søskende. Men for det meste står rævehvalpene ret hurtigt på egne ben. Allerede efter fire uger begynder hunnen at vænne dem fra at få mælk, og de begynder også at øve sig i jagtteknikker, at tage på ture alene samt at slås med hinanden. Det hele er en stor forberedelse til, når de skal stå på egne poter, og når de skal ud at finde sig deres eget område, og de går gerne over 100 kilometer i deres søgen efter et egnet sted.

Rævene parrer sig i januar og februar, og især i denne tid kan man høre sjove lyde om natten, når rævene både skriger og gør i forbindelse med parring og heldig eller uheldige scoreforsøg. Generelt er ræve mest aktive om natten, da deres eneste fjende herhjemme er mennesker, og vi er jo knap så aktive om natten. Rævens store ører er ikke kun med til at give den et herligt udseende, den har også en fuldstændig eminent hørelse, og den har en helt særlig jagtteknik.

Ræven laver nemlig vaskeægte rævehop, når den skal fange mus. Den står stille på stedet og lytter, og så gør den et ordentligt hop op i luften og rammer ned i jorden med forbenene for at overraske musen. Et smart bagholdsangreb, der som oftest virker. Den gør det tilmed også i høj sne, hvor den altså kan lytte sig frem til musen under sneen for så nærmest at forsvinde ned i sneen med bagbenene strittende op i luften.

Ræven er stort set altædende, selv om hovedkosten består af mus. Men den tager også gerne insekter, regnorme, pattedyr, fugle, æg, ådsler og affald, ligesom den gerne spiser bær og frugter.

“Naturen tæt på” ræv af Carsten Nielsen

Udseende og levested

“Naturen tæt på”, ræv af Sonja Mortensen

Ræven kan ikke forveksles med noget andet dyr. Den flotte røde pels på det rimelig store rovdyr, der måler omkring de 60-70 centimer i længden, hvortil der kommer en op mod en halv meter lang hale, er ikke til at tage fejl af. Den har et elegant, lille hoved, spids snude, store trekantede ører og er hvidlig fra hagen og ned langs brystet og maven. Den store buskede hale gør den dejlig vamset at se på, især om vinteren, når den sætter en tyk vinterpels, er den ufattelig blød at se på. Så hvis den ikke var så sky, kunne man da godt få lyst til at kramme den. Men okay, det må uanset hvad blive ved tanken, for det er trods alt ikke et kæledyr.

De fleste ræve yngler tæt på skov med åbne arealer i nærheden, men der findes også mange byræve, som har fundet ud af, at haver og affaldsspande rummer masser af mad. Ræven kan ses hele året rundt og findes i det meste af Danmark, selv om den mangler på flere små øer. På Bornholm er det lidt af et hokuspokus-dyr, da den har været udryddet på grund af skab. Alligevel dukker der en enkelt observation op med års mellemrum, så ingen ved, om der er en hemmelig bestand, selv om det næppe er tilfældet.

Kort og godt

Hvor ses den:

Hele landet i skove, åbne områder og byer.

Hvornår ses den:

Hele året.

Hvorfor er den så fed:

Fordi den er et rigtigt familiedyr med en eminent hørelse.

Tekst af Vicky Knudsen gengivet fra bogen “Vickys vilde verden” udgivet af Politikens Forlag.
Gengivet med tilladelse af forfatteren.

Læs også om de øvrige dyr i udstillingsserien ved at klikke på billederne herunder

Del artiklen